- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
40

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 Andet Afsnit. Kongedvmmet.

ingen Førstefødselsret, ifølge hvilken den uomtvistelig skulde nedarves
paa ældste Søn Han forbeholdt sig derimod selv at vælge Overkongen1),
og da han endelig skred dertil, valgte han en af sine yngre- Sønner,
der paa mødrene Side var mest høibyrdig og ham selv kjærest. Over-
kongedømmets Bescettelse, der dog for Nigets Samhold var det aller-
vigtigste, blev saaledes af Harald givet til Priis for Fremtidens Tilfældig-
heder, for hans Ætlingers Ærgjerrighed og for Landsfolkets Vilkaarlighed.

Det viiste sig ogsaa altfor snart, at Haralds Indretning var en
Kilde til indvortes Uro og hans Riges Splittelse. Overkongedømmet
blev et Tvisteæble mellem Haralds nærmeste Efterkommere· Dets
Besættelse« afgjordes ofte ved Vaabenmagt2), undertiden øvedes det af
flere Brødre i Fællesskab3). Folkets Stemme kom snart til at gjøre
sig meer og meer gjældende, baade for de enkelte Landskabers og for
hele Landets Vedkommende· Til Folket henvendte sig nemlig de for-
skjellige Medbeilere for at styrke sig ved dets Hjælp; og Folkets eller
Bøndernes Stemme fik en forøget Betydning, da Haakon den gode,
for at vinde den, tilbagegav dem Odelen. Men under al denne Strid
blev Overkongedømmet i det første Aarhundrede efter Harald Haarfager
sjælden øvet med Kraft. Ikkun Kongerne Haakon den gode og Olaf
Tryggvessøn kunne siges at have opretholdt dets Verdighed. Til for-
skjellige Tider var det endogsaa ubesat, og dets Rettigheder øvedes
enten af indenlandskeHøvdinger uden Kongenavn, som af Haakon Jarl ;
og hans Sønner, eller af udenlandske Konger, som af de danske, Harald
Gormssøn og Svein Tjugeskjeg Den største Ubestemthed og Forvir-
ring raadede i denne Henseende, og Harald Haarfagers Foreningsverk
kunde næsten ansees som spildt. · ·

Da var det, at Olaf Haraldssøn i Begyndelsen af det 11te
Aarhundrede (-1()14·—1030) igjen indbragte Liv og Kraft isin Ætfaders
Harald Haarfagers Enekongedømme. Han gjorde sig til virkelig
Enekonge i Norge og ophævede for Fremtiden ganske Fylkes-
kongedommet4).

l) Snorre Har. Haars. S. Kap. 35.

2) Saaledes allerede mellem Haralds egne Sønner, mellem Erik Blodore og
hans Brødre. 3) Saaledes af Eriksfonnerne, Harald Graafeld og hans Brødre.

4) Efter at Snorre har fortalt, hvorledes Olaf undertvang de oplandfke Konger,
siger han: »Bar da Olaf ene Kongenavn i Morge.« Sn. Ol. d. Hell. S.Kap. 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free