Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Andet Afsnit. Kong edømmet·
Side, og Norges geistlige og verdslige Høvdin"ger paa den
anden.
Ved den første overgav Kongen sit Rige for evige Tider til
St. Olaf, samt forpligtede sig til at forestaa det som hans Vicarius
og Vassitl (tamqvam suus vicarius et ab eo tenens) Under hans
Overhoihed (domjniun1); og skulde, til Vidnesbyrd om denne stedse-
varende Underkastelse, Kong Magnus’s og hans lovlige Efterfølgeres
Kroner, efter Enhvers dødelig·e Afgang, offres paa Nidaros’s Kirkes
Alter1).
Ved den anden Overeenskomst vedtoges Følgende:
For Fremtiden skulde Riget nedarves til ældste, egtefsdte
Søn, dog saaledes, at hvis denne fandtes uskikket eller uverdig til
Kongedømmet, da skulde den af hans e»gtefødte, samfædre Brødre træde
ihans Sted, som Biskopperne og tolv af dem udnævnte Mænd af
hvert Biskopsdomme fandt bedst skikket.
. Efterlod Kongen ingen egtefodt Søn, skulde den være Konge,
som vap nærmest i Arv efter den private Lovgivning, saasnart oven-
nævnte Vælgere fandt ham skikket, eller, i modsat Fald, hvilkensomhelst
anden, paa hvem deres Valg faldt.
I Tilfælde af Uenighed mellem Vælgerne skulde Fleerheden af
dem raade, naar Erkebiskoppen og Biskopperne gave deres Mening
Bifald.
Naar Kongen var død, skulde Biskopper og Abbeder og Hirden
selvbudne og tolv de viseste Mænd af hvert Biskopsdomine, udncevnte
af Biskoppen, inden een Maaned, efter at Kongens Død var bleven
Rige, at det kunde være Guds Lov, at han er Konge. Vilde J salve og krone
ham og give ham Kongevielse, da kan Ingen gjøre Indsigelse derimod ; thi det er
baade Guds og Menneskenes Lov.(d. e. det vil stemme baade med den
kanoniske Ret og med hvad den verdslige Lov andensteds vedtager).« Erling har
altsaa nyttet den Omstændighed til Paaskud, at Forbudet mod at tage Nogen til
Konge, som ei var Konges Søn, ikke var saa udtrykkeligen fremsat i alle Landets
skrevne Lovbøger, som i Thrøndernes. Jvf. Fornm. S. 1X, 334, 335.
l) Dokumentet herom findes i NgL. l, 442—444. Angaaende Dokumentets
Egthed har Tvivl været opkastet, da man kun har det levnet i en slet Afskrift og
det her bærer den umulige Datering 1276, 23de Marts. Men hvorledes det end
med selve Dokumentet forholder sig, saa kan der om selve Overeenskomsten og
dennes Hovedindhold ikke være nogen Tvivl, da det bekræftes ved den ældre Gala-
thiugslov Katt. 2, NgL. 1, 4, hvor Kronens Offriitg omtales foin en Skyldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
