Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jarledommet og Hertugdomniet. 77
dømme under et anseeligereNavn1) og tildeels forenet med et mere ud-
strakt Len· Hirdskraaens Bestemmelse angaaende Hertuxzens Stilling
til Kongen og Niget er ganske den samme som for Jarlen. Ogsaa
Udnævnelsesskikkene ere ganske de samme, kun at Kongen, efter Udnæv-
nelsen, skulde sætte Hertugen hos sig i sit eget Høisæde· Hertugens
Ed var endelig eenslydende med Iarlens2).
Forresten heder det i Hirdskraaen, at Hertugen skulde være ,,baa-
ren til denne Verdighed med ret Arv efter Loven og kommen af ret
Kongeæt.« Herved menes dog ingenlunde, at Hertugdømmet skulde
være arveligt, men kun at det ei maatte gives nogen anden end den,
som var af Kongeætten, og ikke fjærnere i Slægt sra den regjerende
Konge, end i et af de Led, som Arvefolgeloven nævnte.
Hertugdømmet i Morge var kun een Gang besat efter Hertug
Skules Død (1240). Det var dengang, da Kong Magnus Lagabøter
i 1273 gav sin yngre Søn, Haakon, Hertugnavn paa samme Tid som
han gav sin ældre, Erik, Kongenavn. Haakon var .Hertug, indtil
han i 1299 blev sin Broders Efterfølger iKongedømmet· Hans Her-
tugdømme omfattede Oplandene samt Oslo-Syssel og desuden,
som det lader, i det vestlige Norge Nygjafylke og maaskee mere.
Udentvivl var hans Omraade regnet for at udgjøre en Trediedeel af
hele Norge Han øvede, under sin Broders Regjering, i sin Lands-
deel en styrende Myndighed, som meget synes at have nærmet sig den
kongelige, og nævnte sig: ,,af Guds Naade Norges Hertug« uned
guds miskunn Noregs hertogi).
l4.
kongetig Med.
Vi have seet, hvorledes det tidlig blev en Nødvendighed for Hær-
kongen at omgive sig med et Krigerfolge, der stod i et engere
Tjenesteforhold til sin Fører, — og hvorledes, da Hærkongen blev Fyl-
keskonge, ogsaa denne trængte til et lignende Krigerfølge for at kunne
opretholde sin Stilling som Fylkesanfører med Verdighed· Dette var
1) Hertug eller dux var paa den Tid overalt iEuropa agtet for høiere
Verdighedsnavn end Jarl, Greve eller comes. 2) Hrdskr· Kap. 12, 13,NgL.
11, 399—402. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
