Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Andet Afsnit. Kongedommet.
Oprindelsen til Kongens Hird eller, som dens Medlemmer tidligere
kaldtes, Kongens Huuskarle, fordi Kongens Forhold til dem uden-
for Krigen, i Huset eller Hjemmet, var Huusbondens til hans fri
Tjenere
Den større Glands, der fra Harald- Haarfagers Tid omgav det
norske Kongedømme i Sammenligning med det tidligere Fylkeskonge-
dømme, strakte sig ganske naturligt ogsaa til Kongens nærmeste Omgi-
velse, til hans Hird.
Hvad der nu, som før, skjelnede Hirden fra Kongens øvrige fri
Undersaatter (k)egnar), var det engereTjenesteforhold Indtræ-
delsen heri skede ved at røre Kongens Sverd (taka vid sveij
komjngs), ved atlægge sine Hænder iKongens Hænder (ga.nga
konungi til havde-) og ved at sverge en egen Troskabsed (sverja
konungi hollustu eiö). Ved disse symbolske Handlinger og· ved denne «
Ed bleve de Indtrædende Kongens Sverdtagere (sver6takarar),
hans haandgangne Mænd (handgengnir menn) og hans Edsvorne
(ejdsvarar). Alle, som vare indtraadte i dette Forhold, maatte være
til Kongens Tjeneste, naar han krævede det, og ei forlade ham uden
hans Orlov 1).
Fra Olaf den helliges Tid findes stadigen omtalt tre Klasser af
Hirden: Hirdmænd (hirömenn), Gjester (gestjr) og Huuskarle
(htjskarlar) 2 ).
Hirdmændene dannede Kongens egentlige Livvagt (vör6r,
hökuövör6r) og Følge (fylgö)· De forrettede Tjeneste skifteviis ser til
tolv ad Gangen. De havde i Negelen sit Herberge i Kongens Gaard
og spiiste ved hans Bord. Paa Søtog vare de paa hans eget Skib3).
Gjesterne forrettede det ydre Vagthold (1’1tvörör), holdt Spei-
deri (nj(«)sn) i Krig og udførte overhoved Kongens Erinder rundt om-
kring i Landet, fjærnt og nær. De havde sin egen Anfører, kaldet
gestahdfzingi, og paa Krigstog sit eget Skib. I Kongens Gaard
havde de sit særskilte Herberge og Bord. Kun ved de største Høiti-
der gik de tilbords med Kongen selv og Hirden 4).
1) Hrdfkr. Kap. 31. 34, NgL. 11, 422. 425. 2) Sn. Ol. Hell. S-
Kap. 55z Kgsp. S. 57—63. 3) Hrdskr.Kap. 25. 32. 33, NgL. 11, 414. 423———
425; Kgsp. S. 63. 4) Kgsp. S. 59——60z Hrdskr. Kap. 44——46, NgL. 11,439
—443z Pornin« S. V111, 139. 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
