Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird. · 79 ,
Huuskarlene forrettede alt Arbeide iKongens Gaard under Op-
spn af Naadsmaclden (ræöjsmaör i konungs garöi). Ogsaa de havde
særskilt Herberge og Bord for sig1).
Af senere Oprindelse end disse tre Klasser, dog udentvivl allerede
fra Kong Olaf Kyrres Tid, vare Sk utils v endene (skutilsveinar) og
Kj ertesvend ene (kertisveinar) 2).
Skutils v end betegner egentlig: Bordsvend 3). De havde sit Navn
deraf, at de ved høitidelige Leiligheder gjorde Tjeneste ved Kongens
Bord. To af dem skulde stifteviis hver Dag være om Kongens Per-
son (halda stddu fyrjr konungi) for at ordne og tilsee Vagterne samt
forrette anden forefaldende Tjeneste. De udgjorde den fornemste Klasse
i Hirden og udnævntes af Kongen blandt Hirdmændene4). De havde
efter de ældre Landslove Haulds Net5).
Kjertesvendene stode ved høitidelige Leiligheder for Kongens
Bord med brændende Kjerter og havde deraf sit Navn. De vare al-
.mindelig Ynglinger af de bedste Ætter, hvilke gik Kongen tilhaande
uden med det Samme at blive hans Sverdtagere. De havde sin
egen af Kongen beskikkede Hovding og sit eget Skib, som altid skulde
følge nærmest efter Kongens6).
Da Konge-speilet ikke nævner nogen af disse tvende sidste Hird-
klasser, og de heller ikke i Sagaerne synderlig omtales før Haakon
Haakonssons Tid, saa er det rimeligt, at man endnu ikke i det tolvte
Aarhundrede har skarpt afsondret dem fra Hirdmaendenes Klasse,
men blot regnet Skutilsvendene for de fornemste af denne og Kjerte-
svendene for de ringeste. De første skulde være blandt Hirdens Sty-
rere; de sidste skulde ved et Slags Pagetjeneste opdrages ved Hirden
1) Sn. Ol. d. hell. S. Kap. 55; Kgsp. S. 58.
2) »Kong Olaf (Kyrre) havde de Hirdskikke efter udenlandske Kongers Brug,
at han lod Skutils vende staa for sit Bord og skjenke med Bordkar for sig og
alle de fyrstelige Personer (t"ignum mönnum), som sad ved hans Bord. Han
havde og Kjertes vende, som holdt Kjerter for Bordet, ligesaamange som der var
fytstclige Personer tilbords.« Sn.Ol. Kyrr. S. Kap. 3, Fagtsk·Kap. 220. Jarle-
sønnen Magnus Erlendsson af Orknoerne var Kong Magnus Barfods Skutil-
svend, og ved 1136 omtales Skutilsvende og Kjertesvende som tjenende ved den
orknøiske Jarl Paals Bord. Orkn. S. 110. 190.
3) Af skuti11, et mindre Bord. 4) Hrdskr. Kap. 24. 25, NgL. 11, 412——
415. s) ÆGL· Kap. 200, NgL. 1, 71z ÆFL. 1v. Kap. 60, NgL. 1, 175.
6) Hrdskr. Kap. 47, NgL. 11, 443 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
