Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Andet Afsnit. Kongedmntnet.
til senere at indtræde iHirdmændenes Stilling. Derfor skulde selv
efter Hirdskraaen, som dog er fra en Tid, da begge Klasser ere noget
skarpere adskilte fra Hirdmændenes Klasse, Skutilsvendene sidde
inderst (d. e. i den fornemste Plads) paa den saakaldte Hirdpall med
Hirdmændene1). Kjertesvendene derimod skulde deeltage med Hird-
mændene i Vagter og Følge2).
Efterhaanden opstode ogsaa i Hirden flere Embeder, hvis Inde-
havere nøde stor Anseelse. «
Det ældste af disse Hirdembeder var Merkesmandens cmerk—
ismaor). Oprindelsen til dette maa søges i den fjærneste Oldtid.
Fhlkeskongen og Hærkongen pleiede at vælge en af sine tappreste og
troeste Mænd til at tage Plads i og verge Forstavnen af Kongeskibet.
Denne kaldtes da Stavnbo (sta«knb1’1i) ogbeholdt senere, da
Stavnens Besætning blev talrigere, udmerkelsesviis Navnet som An-
sører for de øvrige Stavnboer. Ham blev det tillige overdraget at
bære og verge Kongens Merke eller Fane, der havde sin Plads iSki-
bets Forstavn, og denne hædrende Forretning gav ham Navnet Mer-
kesmand, saameget mere som deri ogsaa udstraktes til Landtog og an-
saaes for det Væsentlige ved hans Stilling. Allerede i Harald Haar-
fagers Tid omtales Merkesmanden som en af Hirdens Formænd3),
og senere ansaaes han altid for Hirdmændenes nærmeste Anforer, der
stadigen skulde sove i samme Gaard som Kongen, være paa Kongens
eget Skib, om hans Person og bære hans Fane baade iKrig og Fred.
Han havde personlig Ret med Skutilsvendcne, indtil han af Kong Mag-
nus Lagabøter fik Lendetmands Net4).
Høiere iVerdighed og indtil Magnus Lagaboter den første af
Hirdembedsmændene var Stallaren (stallari). Hvor gammelt Stal-
lareembedet er i Morge, lader sig ei bestemt afgjøre Man kan dog
med Sikkerhed følge det op til Kong OlafTryggvessøns Tid ved Aar
·10005), og allerede under Olaf den hellige finder man Stallarens For-
retninger angivne i Overeensstemmelse med Hirdskraaens Fremstilling.
Stallaren havde i ældre Tider sin Plads i det ringere Høisæde lige-
1) Hrdskr· Kap. 51, NgL. 11, 447. 2) Sst. Kap. 47, NgL. 11- 444—
3) Egils S. Kap. 16. 4) Hrdskr· Kap. 23. 50, NgL. 11. 411 f., 446 f.
Z) Formu. S. 11, 331·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
