Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird. 95
ten af det trettende Aarhundrede vendte tilbage i Rorge, har bidraget
til igjen at nedsætte de haandgangne Mænds Antal, maaskee til det i
Olaf Kyrres Tid sedvanlige, lader sig ikke afgjøre; ganske usandsynligt
er det ikke. I Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, under Kong
Haakon Magnusson den ældre, seer man, at hundrede (120)
Mand har udgjort det Følge, som almindelig ledsagede Kongen paa
hans Reiser i Landet, og som dengang Sysselmændene vare skyldige
at underholde, medens han var i enhver Syssell). Dette Tal svarer
merkelig nok til, hvad der var Skik før Olaf Kyrre. Tallet maa
imidlertid antages ikke engang at have udgjort Halvdelen af den davæ-
rende Hird, eftersom samme Kong Haakon i det Brev, hvorved Freds-
slutningen med Danmark i 1309 kundgjores, erklærer at skulle stille
270 Riddere og Svende som Forlovere2). Fra senere Tider veed
man aldeles Intet om Hirdens Talrighed. Men da er den ogsaa, kan
· man sige, ganske forsvunden i sin gamle eiendommelige Betydning.
15.
Kongedommets Indtægter.
Da Kongedommet ved det norske Riges Stiftelse blev Middel-
punktet for den styrende Statsmyndighed, og gjennem det hele herom-
handlede Tidsrum var den eneste Repræsentation for Staten i dens
Almindelighed, saa fulgte af sig selv, at det, for at kunne opfylde sit
Kald, maatte raade for visse Jndtægter, hvilke Statssamfundet i sin
Heelhed gjorde Udvei til. Den Ret til selv vilkaarligen at bestemme
disse Jndtægter, hvilken den første Enekonge synes at have tilegnet sig,
opgaves, som forhen udviklet, af hans Efterfølgere, og Kongedøm-
mets Indtægter (konungstekjur) sattes, ved Overeenskomst med
Folket, efterhaanden paa en fast, lovbestemt Fod.
De Indtægtskilder, hvilke paa saadan Maade anviistes Konge-
dommet som henhørende til dets Ret, vare i Hovedsagen følgende:
1. Kongedommets Jordegods (lönd eller jardjr konungs
eller konungdcsms"). Grundlaget for dette var udentvivl deels det Jorde-
l) Retterbod af 17de Juni 1308, NgL. 111, 75.
ls) Thorkelins Analecta S. 109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
