Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Andet Afsnit. Kongedommet.
gods, som i Fylkesforfatningens Tid havde været betragtet som Al-
meeneiendom for hvert Folke, deels det, som havde udgjort de under-
tvungne Smaakongersprivate Eiendoiii rundt om i Landet. At Ha-
rald Haarfager, som tilegnede Kongedømmet al Odel i Landet, for-
trinsviis lagde det her nævnte Jordegods under samme, var na-
turligt. Det kan derhos ikke omtvivles, at han senere meget har ud-
videt disse Kongedømmets Besiddelser ved dertil at føie mange andre
sine Modstanderes faste Eiendomme. Ogsaa under de følgende norske
Konger blev ganske vist dette Gods overhovedet forøget ved Broder,
Confiscationer og paa anden Maade, skjønt ogsaa Afgang maa antages
at have fundet Sted, deels ved Christendommens Indførelse til Kirkers
Opbygning og Udstyr, deels ellers ved Gaver og Afhændelser baade
til kirkeliges Stiftelser og til Privat—e. Under de indvortes Krige i det
tolvte og trettende Aarhundrede maa man tro, at det er blevet betyde-
lig forøget, da naturligviis Omstændighederne gave Anledning til, at
Eiendom ofte blev forbrudt. »At Massen af dette over hele Landet
spredte Iordegods, der betragtedes som Kongedømmets Odel, har
været overmaade stor, er der al Grund til at antage, ligesom og, at
det, trods den muligen mindre hensigtsmæssige Benyttelse, afgav den
rigeste Kilde til Kongens og hans Mænds Underhold.
Det nyttedes iHovedsagen paa en tredobbelt Maade. En stor
Deel af det bortbygsledes mod Landskyld. En Deel anvendtes
til Lønning eller et Slags Forlening til Kongens Tjenestemænd.
Dette Var det saakaldte Veitslegods (veitslulönd, veitslujardir,
konungs veitslur), der nyttedes as visse Kongens Mænd, der brugte
det eller toge Indtægterne deraf, mod efter en vis Maalestok at bidrage
til Kongens og hans Følges Underhold, naar han gjestede (t6k vens-
1ur) i den Landsdeel, hvor Godset var beliggende. En Deel endelig
brugtes for Kongens egen Regning, og dette udgjorde de saa-
kaldte Kongsgaarde (konungsbü, konungsgardir), paa hvilke Kon-
gen, især i ældre Tider, vexelviis· havde sit Sæde Disse Gaarde
forestodes af Kongens Aarmænd (-s-trmenn, Enkeltt. srn1a5r) eller
Gaardsfogeder
2.- Stat (skattr). Den benævntes forskjellig i Landets for-
skjellige Dele, nemlig i Kystfylterne Leding (ISj5-«-mg!’)- i dekIUdVe af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
