Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedummets Judtcegter. 97
Landet Visøre (viss eyrjr). Denne Kongedommets Indtægt havde,
. som det lader, sin Oprindelse fra Harald Haarfager. Ifølge den Myn-
dighed, som han anmassede sig over Landsfolket i hele Morge, paalagde
han det en almindelig Personskat, kaldet nefgildj, egentlig Næse-
skat. Denne forandredes af Haakon den gode,,for alle Kystfylkernes·
Vedkommende, til et Søkrigsstyr, hvilket Ordet leivangr egentlig
merker1). Bønderne i den nævnte Deel af Landet forpligtede sig nem-
lig til, istedet for Nefgildet, at bygge, udruste og vedligeholde et vist
Antal Skibe i hvert Fhlke, samt for en bestemt Deel af Aaret sørge
for disse Skibes Bemanding og Provinntering» Saadan Leding kunde
Kongen udbhde hvert Aar, ——— i fuld Udstrækning (a1menningr),
hvis Niget truedes as fiendtligt Indfald, — og for Halvdelen
(h;-ilfr almenning1-), om slig Fare endog ikke fandt Sted, men Kon-
gen vilde herje udenfor sit Riges Grændser. Naar det virkelige Krigs-
ftyr ikke tiltrængtes, saa havde Kongen ligefuldt Net til at opbcere af
Bønderne, hvad de i Krigstilfcelde skulde koste paa Toget Heraf Le- ·
dingen som Stat, nemlig i FredstideriNegelen halv Almenning
Den var ifølge sin Oprindelse reen personlig og derfor udlignet ef-
ter Mandtallet. Da den var rettet efter Skibsudrustningen, var «
den udentvivl, ligesom denne, beregnet til noget Vist for hver Skibrede.
J det Indre af Landet, hvor ikke Ledingsindretningen eller noget
Tilsvarende fandt Sted, der vedblev udentvivl det ældre Nefgilde,
efter tidligere fastsat Maalestok, at udredes til Kongedømmet, kun under
et andet Navn, nemlig Visøre (viss eyrjr, egentlig en vis Sum i
Penge eller Penges Verd). Skjønt saaledes ogsaa Visøren har været
en personlig Stat, er den maaskee bleven mindre strengt udlignet
efter Mandtallet, men derimod udredet med et vist Beløb af hver
Huusbonde, saaledes at man deelte Huusbonderne efter deres Huus-
holdningers Størrelse i to Klasser: fulde Bønder og halve Bøn-
der, af hvilke da de første udredede, for sig og Sine, den dobbelte
Visøre mod de sidste. Visøren kunde saaledes, hvis forresten denne
l) »Kong Haakon gjorde den Bestemmelse, at de Nefgildesskatter (nefgi1(1is skar-
tar), fom Kong Harald, hans Fader, havde paalagt alt Landet, dem lod han tage
i Kystlandet (hii; ytra med sja) og i Thwndelagen og lægge til Skibsrustning
(til skipage1s6ar).«« Fagrsk. Kap. 32.
R. Keyser. Norges Stats- og Retsforf- i Middelalderen. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
