Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 ( Andet Afsnit. Kongcdpmmct.
Anskuelse er rigtig, stige eller falde med Hensyn til sit fulde Beløb for
en vis Landsdeel efter de derværende Huusbvnders (Odelsbønders og
Leilændingers) Antal, medens den for hver enkelt Huusbonde i Nege-
len blev uforandret. Med Ledingen var det Modsatte Tilfælde
Dennes fulde Beløb blev for en vis Landsdeel —- for hver Skibrede
nemlig — altid den samme, men kunde for den enkelte Huusbondes
Vedkommende voxe eller minke baade efter Huusbvndernes Antal i
Skibreden og efter det større eller mindre Antal Huusfolk, som hver
Huusbonde holdt. Ved begge Skatter svarede Huusbonden for sin
hjemmeværende Familie og sit Tyende. Men ved ingen af dem kom
hans større eller mindre Formue og Iordbrug i Betragtning, ligesaa-
lidet som der toges Hensyn til hans Stilling, om han nemlig brugte
sin egen Odelsjord, eller om han brugte Leiejord, naar han kun
var selvstændig Huusfader· Forovrigt synes begge Skatter at have
været saaledes fastsatte, at de hverken fra Kongedømmets eller Folkets
Side kunde forandres, uden i4 alt Fald ved gjensidig Overeenskomst. »
Det her beskrevne Skatteforhold synes i det Væsentlige at have
gjælder lige til Magnus Lagaboters Tid. Ved hans Lovgivning
sees der at have været indført, eller idetmindste gjort Forsøg paa at
indføre, et nyt System i Skatteydelsen.
Angaaende Ledingen fastsattes nemlig i den nye Landslov, at
den skulde udlignes efter Iordbrug og Formue (eller Kvæghold?
at jardarhdkn ok at szirmegnd istedetfor tidligere efter Mandtal1).
Denne Forandring synes paa sine Steder i Landet at have vakt Mod-
stand, især fra Geistlighedens Side2). Den kunde vistnok ogsaa paa
en vis Maade ansees som stridende mod det gamle Begreb om Odel,
ifølge hvilket Jorden kun skattede til sin Eier, og en Skatteydelse til
Kongedomm et af Jord, som ikke var dettes Eiendom eller Odel,
tænktes antyde en Kongedømmets eller Statens Overeiendomsret
til Landets Jord, hvilken Loven ikke erkjendte. Imidlertid maa
man-udentvivl ved nærmere Overveielse have fundet, at den nye Skakke-
maade var bygget paa Billighedsgrundsætninger, som ikke kunde afvises,
og at den var mindre trykkende for den fattigereBonde, end den ældre.
1) NLl. 111, Kap. 6, 7; NgL. 11, 38.
2) Document udstedt i Nidaros 1280, 14 Marts· Dip1. Norv. 111, 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
