Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 17. Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Lendermænd. Disses Stilling som patriarchalsk-aristokratisk Magt i Staten indtil Midten af det trettende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermcendene som Magt i Staten. 113
der var en gammel Herseræts, eller, efter nyere Udtryksmaade, en Len-
dermandsæts, naturlige Hoved, var saaledes, naar han var myndig og
forøvrigt ikke aldeles uskikket, paa en Maade selvskreven til Verdig-
heden, og hans Forbigaaelse kunde volde Kongedommet stor Fortræd.
Hvad der desuagtet- levnede Kongen nogen Frihed i Valget af Lender-
mænd, var den Omstændighed,,at nu ikke længer Lsendermandens Myn-
dighed og Indflydelse var saa strengt bunden til et vist Hered, som
udentvivl oprindelig, i Fylkesforfatningens Tid, var Tilfældet med
Herserens. Samtlige et Fylkes Lendermænd dannede nemlig
efter Harald Haarfagers Tid et Slags almindelig Fylkesstyrelse, uden
at nogen vis Fylkesdeel, som tidligere, derhos udgjorde hver enkelts
Omraade, og uden at deres Antal, som betinget af Heredernes eller
Thingsognenes, i hvert Fylke var nøie fastsat. Naar nu de Mænd,
som paa Grund af sin Fødsel havde Krav paa Lendermandsnavn i sit
Fylke, vare forsørgede baade med Verdigheden og den dertil hørende
Veitsle, saa kunde Kongen, naar endnu tilstrækkeligt Veitslegods iFyl- -
ket var ledigt, overdrage dette-med Lendermandsnavn til en ikke Len-
derbaaren, uden derved at gjøre noget ligefremt Indgreb i de gamle
Herserætters formeente Net. En saadan Fremgangsmaade betrag-
tedes dog altid af disse med ugunstigeOine, og der krævedes en frem-
» ragende Dygtighed hos den saaledes Udnævnte for at kunne opretholde
sin Anseelse i Fylket ved sine høibyrdigere Medlendermænds Side.
Lendermændenes Virksomhed i deres Forhold til Folket var, som
Følge af det allerede Udviklede, ingenlunde ordnet efter faste Lovbe-
stemmelser. Her raadede næsten udelukkende gammel Vedtægt og nedar-
vede Sedvaner. I alle Menighedsanliggender stode Lendermændene i
Spidsen for sit Fylkes Bondealmue. De havde med Bøndernes Bi-
stand at haandhæve den indre Orden og Rolighed. hver i sin Kreds.
De vare Almuens Anforere, naar denne i Ufredstilfælde reiste sig i
Masse. De havde Jndseende med Nettens Gang i Folket, med Lo-
vens Overholdelse og med de fæld.ede Dommes Udførelse. De vare
endelig Almuens Naadgivere og Ledere i alle vanskelige Sager og de-
res Ordforere, naar Folkevillien følte Trang til at udtale sig for
Kongen. Da saa mange vigtige Pligter paalaa Lendermændene med
Hensyn til deres Fylkes indre Anliggender, var det Vedtægt, at de ikke
R- Keyser. Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
