Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 17. Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Lendermænd. Disses Stilling som patriarchalsk-aristokratisk Magt i Staten indtil Midten af det trettende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Tredie Afsnit. Lendermændene og Rigsraadet.
alle til samme Tid maatte forlade Fylket. Een eller flere af dem
maatte stedse være tilstede for at iagttage Almuens Tarv i dens
Hjem 1)-
Forresten findes ikke i de ældre Love noget Spor til, at Lender-
mændene have i nogen Henseende været unddragnes fra de almindelige
undersaatlige Skyldigheder. De udredede, ved Siden af den særskilte
Tjeneste, som deres Forhold til Kongedømmet paalagde dem,«sin An-
deel af Ledingen og andre lignende Byrder. De havde ingen lovbe-
stemte Forrettigheder med Hensyn til Domstolene, naar undtages den
ovenfor paapegede iTilfælde af Anklage for Landsforræderi, —- at
nemlig deres Sag da skulde ransages og paakjendes i Hirden; Men
denne Forret var ogsaa paa en Maade grundet iForbrhdelsens Natur,
da den nemlig nærmest gjaldt Kongen eller Kongedømmet, og iLender-
mændenes Stilling til Kongedommet. Der gaves ellers flere Lovbe-
stemmelser sigtende til at afverge Misbrug af deres Indflydelse, hvor-
til deres fremragende Stilling i Samfundet kunde give Anledning, og
hvorved Skaar kunde gjøres i Almuens Net2). De vare overhovedet
Loven underkastede i Lighed med det øvrige Folk og, som allerede an-
ført, ved sin Ed særligen sorpligtede til, baade selv at holde Loven,
og ifølge sin overordnede Stilling og sit Forhold til Kongedommet, som
dettes Raadgivere, strengt at paasee Lovens Haandhævelse baade fra
Folkets og Kongedømmets Side.
Lendermændenes Antal var, som allerede ovenfor antydet, ikke
nøie fastsat. Udentvivl var der dog altid flere i hvert Fylke· I
Gulathingslagen synes det ringeste Antal i hvert Fylke at have været
fire. Men om det Samme har gjældeti de øvrige Landsdele,
vides ikke. · . ·
Hvad her er fremsat om Lendermændenes Stilling i den norske
Stat, gjælder nærmest det 10de, 11te og største Delen af det 12te
Aarhundrede, da Verdigheden nød størst Selvstændighed, og dens eien-
dommelige Charakteer skarpeft fremtræder J« denne Tid vise Lender-
mændene sig i det Hele langt meer som Folkets end som Kongens
1) ÆGL. 3. NgL. 1, 4· Hrdskr. Kap. 3. NgL. 11, 394.
s) Saadanne Bestemmelser forekomme i ÆGL. 37. 46. 47· 267. ÆFL. 11,
2. x, 16. NLl. V111, 7. NgL. 1, 22. 26. 88. 127. 221. 11, 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
