Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 17. Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Lendermænd. Disses Stilling som patriarchalsk-aristokratisk Magt i Staten indtil Midten af det trettende Aarhundrede - 18. Lendermændene blive Baroner. Lendermandsverdigheden ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermcendene som Magt i Staten. 115
Mænd, som Folkefrihedens Forsvarere mod Kongedommets Indgreb
og som en Magt i Staten, der dannede den fasteste Støtte for Folkets
Indflydelse paa de offentlige Anliggenders Gang. Skjønt deres For-
hold baade til Folk og Kongedomme ogsaa i en senere Tid efter Lo-
ven i Hovedsagen blev uforandret, saa forrykkedes det dogi Virkeligheden
paa flere Maader under de indvortes Krige og især under Kampen
mellem Kong Sverrer og hans Modstandere. Deres patriarchalskeAn-
seelse svækkedes ved flere gamle Ætters Fald, i hvis Sted nye hæve-
des, der intet sandt Grundfæste havde i Almuens Hengivenhed og der-
for saagodt som udelukkende laante sin Myndighed af Kongedominet ved
at optræde som dettes Sysselmænd eller Embedsmænd. Et saadant
Forhold blev efterhaanden det almindelige og begunstigedes ved de nye
Begreber om Kongedommets Magtsylde, som til samme Tid gjorde sig
meer og meer gjældende iFolkemeningen. Lendermandsverdigheden havde
allerede idet 13de Aarhundrede, skjønt den endnu straalede i ydre
Glands-, dog tabt det Væsentligfte af sin gamle Betydning og gik en .
Omvæltning i Møde, som Statsforholdenes Udvikling gjorde uund-
gaaelig.
18.
Vendermirndene blive Baroner Vendermandsverdigheden
ophævet-. s
Den antydede Omvæltning i Lendermændenes Stilling indtraadte
ikke egentlig ved den store Lovforandring under Kong Magnus Lagabø- -
ter. Ligesaalidet i hans nye Landslov som i hans Hirdskraa er et eneste
Ord udtalt herom. De forudsættes i begge fremdeles at indtage den
første Plads som Kongedommets Naadgivere og Hirdens Styrere, og
ingen Undtagelser ere gjorte fra den almindelige Lov hverken til Udvi-
delse eller Indskrænkning af deres ældre Myndighed.
Alligevel vilde det være overilet heraf at slutte, at Lendermands-
verdigheden virkelig dengang endnu var, hvad den i det 11te og 12te
Aarhundrede havde været. Lovenes Taushed kan her ei give tilstræk-
kelig Hjemmel. Thi, som forhen bemerket·, Lendermændenes Stilling
i det norske Statssamfund hvilede ikke paa klare Lovbestemmelser, men
8-l(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
