Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 18. Lendermændene blive Baroner. Lendermandsverdigheden ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet·
paa en historisk Overlevering fra den fjærneste Oldtid; og denne Stil-
lings Udvikling var bleven bestemt ved historiske Forholde, paa hvilke
Lovgivningen ingen umiddelbar Indflydelse havde øvet.
Lendermandsverdigheden havde, som allerede sagt, under de ind-
vortes Krige i Norge efterhaanden forandret sit Væsen. Lendermæn-
dene havde meer og meer fjærnet sig fra det patriarchalske Forhold,
hvori de oprindelig stode til Folket, for derimod nærmere at slutte sig
til Kongedommet· Under den indre Ro, som Haakon Haakonssons
lange Styrelse endelig skjenkede Niget, gjenvandt de vistnok en stor
Deel af sin ældre Anseelse og Selvstændighed, men dog uden at træde
tilbage i sit gamle Forhold til Folket. De stræbte nu at indtage en
indflydelsesfuld Stilling i Staten, uafhængig af den ene som af den
anden Statsmagt, uden at hente sin Myndighed hverken fra sin Stil-
ling som Bondernes «Ordførere eller fra sin Stilling som Kongedøm-
mets Embedsmænd. Veien til dette Maal tænkte de sig ganske natur-
ligt at gaa gjennem en fastere indbyrdes Sammenslutning, for at de
som et større Heelt, støttende sig til sin Rigdom og Anseelse, kunde,
iEgenskab afKongens fødte Naad, danne en fuldkommen selv-
stændig Statsmagt mellem Kongedommet og Folket-
At en saadan Lendermændenes Selvstændighed, hvis den opnaaedes»
maatte blive i sit Væsen meget forskjellig fra den, de fra ældre Tider
eiede, er klart, ——— ligesom og, at hverken Konge eller Almue, hvis de
rigtig opfattede Sagen, kunde see den med velvillige Øine. Men den
norske Bondealmues gamle Nidkjærhed for sin Selvstyrelse var under
de indre Krige begyndt at sløves, og Kong Magnus Haakonsson synes
ved sinmilde Eftergivenhed snarere at have begunstiget end modar-
beidet hiin Lendermændenes for Kongedommets Myndighed farlige Stræ-
ben. Om Lendermændene allerede under Magnusis Styrelse med fuld
Selvbevidsthed og efter en fast sPlan arbeidede til det ovenantydede
Maal, er ikke ganske sikkert. Dog synes det nye Verdighedsnavn, som
de as Magnus modtoge, ikke at være ganske uden Sammenhæng med
dybere liggende ærgjerrige Hensigter, idetmindste hos enkelte af hine
Norges Stormænd.
I Aaret 1277 nemlig, ved samme Leilighed, som Kong Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
