- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
117

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 18. Lendermændene blive Baroner. Lendermandsverdigheden ophæves

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lendermaendene blive Baroner. · 117

gav sine Skutilsvende Ridder- og Herrenavn, gav han sine Lender-
mænd Navn af Baroner (b.-ir1«1nar, Enkt. bar-un) og Herrer1).

Man sinder vistnok, at det allerede tidligere, baade i Kong Haa-
kon Haakonssøns og i Magnus’s Styrelsestid, har været Brug i latinske
Breve at gjengive det norske lendr madr ved bar02); —— og det viser
sig ikke, at det nye Verdighedsnavn har medført nogensomhelst nye i
Loven udtalte Rettigheder. Forandringen kan dog, naar man seer hen
til samtidige Forhold andensteds, neppe antages at være fuldkommen
betydningsløs. Det var i Løbet af samme Aarhundrede, at Englands
Baroner under Kongerne Johan og Henrik 111 ved at danne en fast
sluttet Forening tiltvang sig den mægtige Andeel i den engelske Stats-
styrelse, som de siden saa vel vidste at forsvare. Og i Sverige og
Danmark begyndte de verdslige Stormænd i Forening med de Geistlige,
ved at slutte sig nærmere sammen og hæve sig over det øvrige Folk,
at tilrive sig en for Kongedømme og Almue lige trykkende uafhængig
Statsmyndighed. Det er meer end sandsynligt, at disse Bevægelser i .
Udlandet, — og især de i England, der i sig selv var mest skikkede
til at vække stor Opsigt, og som man i Norge havde den bedste Anled-
ning til at kjende paa Grund af de mangehaande Forbindelser mellem
begge Riger —- at de have vakt de norske Lendermænds Opmerksom-
hed, og at Lendermændene, idet de lode sig give Baronsnavn, have
tilsigtet Opnaaelsen af en Stilling i Staten, lig de engelske Baroners i
England. —

Nu indtraf ved Kong Magnus’s snart paafølgende Død (1280)
hans Søns, Kong Eriks,·Mindreaarighed, der ifølge gammel Vedtægt
gav Landsstyrelsen for største Delen i Lendermændenes Hænder. Lei-
ligheden var dem nu gunstig for at gjøre deres Uafhængighedsønske til
Virkelighed. Deres Plan traadte nu ogsaa klarere for Dagen, men
deres Skridt vare ikke afgjørende De stillede sig vel med-en vis kraftig
Eendrægtighed imod Geistlighedens anmassende Fordringer og tilbage-
drev disse. Men forresten sluttede de sig ei fast nok sammen. Hver

for sig synes de at have nyttet den Myndighed, som Omstændighederne
1) JSL Arm. S. 154.
2) Saaledes f. Er. i Pave Gregor 1x’s Brev af 3die November 1246
(1)ip1. Norv. 1, 25 f·) og i Fredstraktaten mellem Norge og Skotland i Perth,
2den Juli 1266.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free