Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 18. Lendermændene blive Baroner. Lendermandsverdigheden ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Tredie Afsnit: Lendermændene og Rigsraadet.
skjenkede dem, til særskilte Øiemed, uden at tænke paa at give denne
Myndighed Fasthed og Varighed ved en lovmæssig Organisation· For
at tilveiebringe dette havde det udentvivl ogsaa været nødvendigt for
dem at drage den mægtige og i de lavere Forholde indflydelsesrigeGeist-
lighed med ind isine Interesser, istedetfor ved siendtlig Adfærd at støde
den fra sig. Imidlertid gik det beleilige Øieblik unyttet over. Kong
Erik» Magnussønsynes vel, endogsaa efter at være kommen til sin
Myndighedsalder, at have ladet sig i høi Grad paavirke af et·vist
mægtigt Parti blandt Lendermændene. Men dette Parti fandt en Mod-
vegt i Eriks kraftige Broder, Hertug Haakon, der afgjort misbilligede
deres ærgjerrige Planer. Og da denne Haakon ved sin Broders Død
(-1299) blev Norges Konge, forandrede Forholdene sig snart ganske til
Skade for Lendermændene.
Man maa af Vink, som paa flere Steder findes iKong Haa-
kons Forordninger1), slutte, at Lendermændene under hans og hans
Broders Mindreaarighed have» misbrugt Myndigheden, bragt Lands-
styrelsen i Uorden og udentvivl vakt Almuens, som de i høi Grad
havde vakt Geistlighedens Uvillie. Kong Haakoa selv maa efter sin
Negjeringstiltrædelse have mødt Gjenstridighed fra Enkeltes Side, som
havde raadet mest under hans Broder. I det Hele synes haii at have
med klart Blik opfattet det Farlige for Kongedvmmets Myndighed deri,’
at en Stand af mægtige Baroner dannede sig som en selvstændig Mel-
lemmagt mellem Konge og Folk. Alt dette maa hos Haakon,· der var
en ivrig Forfegter af sin kongelige Net, og hvis stadige Stræben gik
ud paa at gjøre Kongedømmet saa kraftigt og tillige saa uindskrænket
som muligt, —— have vakt Tanken om Lendermandsverdighedens Tilin-
tetgjørelse Denne Tanke vovede han ogsaa, udentvivl støttende sig til
Almuens og Geistlighedens Medfølelse, at gjøre til Virkelighed. Ved
1) See Haakons Vernbrev for Lybekkerne af 19de August 1287 lLiibecks
Urkundenb. No. 517) og Jndledningerne til Rb. om Rigsstyrelsen under Kongens
Mindreaarighed af 16de Septbr. 1302 (NgL. 111, 49) og om Ophævelse af Jarle-
og Lendermandsverdigheden af 17deJuni1308 (NgL. 111, 74). J den førstnævnte
Retterbod heder det saaledes, at Kongen med Hovdingernes og de bedste Mænds
Raad har taget Bestemmelser om Rigsstyrelsen under Kongens Barndom, »for at
slig uhprlig Skade, som Riget sik, medens vi Brødre vare Børn, ved Guds Mi-
fkund kan afvendeelL«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
