Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 18. Lendermændene blive Baroner. Lendermandsverdigheden ophæves - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermandsverdighedens Ophævelse. . 119
Forordningen af 17de Juni 13081), der saa at sige frembragte en»
Omvæltning iden hele Landsstyrelse, ophævede—han Lendermands-
verdigheden, dog saaledes at de daværende Lendermænd skulde beholde
sit Navn og sin Ret for sine Levedage. Han erklærede derhos, at de
skulde ansees for ,,sande Landsforrædere,» som iFremtiden maatte
raade nogen ung Konge ,,at lade være flere Hovdinger med verdslig
Magt i Norges Konges Rige, end de, som vare komneaf den rette
Kongeaet.«
Man finder ikke, at denne Forordning, der dog paa en tilsynela-
dende haard Maade rammede og tilintetgjorde en Magt, der var frem-
spiret med den norske Samsundsorden og gjennem Aarhundreder havde
· øvet den virksomste Indflydelse paa dens Udvikling, — har vakt den
ringeste Uro iNorges Land. Man finder heller ikke Spor til, at den ved
Kong Haakons Død 1319 indtrædende langvarige Mindreaarighedssty-
relse og de paafølgende for Udviklingen as et Høvdingevælde i Norge
gunstige Omstændigheder have fremkaldt nogensomhelst Bevægelse for·
at bringe den afskafsede Lendermandsverdighed igjen til Live. Inden
een Menneskealder var henleden fra hiin vigtige Forordnings Udstedelse,
var det gamle Lendermandsnavn og det nye, overhovedet mindre an-
, vendte, Baronsnavn uden nogen kjendelig voldsom Brydning ganske bort-
døet i Norge. Og dette er udentvivl det sikkreste Merke paa, at Len-
dermandsverdigheden nu havde udspillet sin Rolle i den norske Sam-
fundsorden. Fra den Stund af, at Lendermændene vare udtraadte af
sit gamle patriarchalske Forhold til Bondealmuen og ei længere vare
Folkets Mænd, var deres Verdighed i den almindelige Mening kun
anseet som en unyttig Udvert paa Statslegemet, hviken Kongedomme
- og Folk letteligen enedes om at bortskjære.
19.
Kongens og Rige-ig Raad.
Det var ældgammel Anskuelse i Morge, at Kongen styrede med
gode Mænds Raad (meö gcsdra matma ret-di), og at disse Kon-
gens Naadgivere (reiögjakar konungs), under Udøvelsen as sin raad-
1) NgL. 111, U—81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
