Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Tredie Afsnit. Lendermoendene og Rigsraadet.
givende Virksomhed, paa en Maade udgjorde en Deel af Kongedøm-
met, og vare saaledes med Kongen ansvarlige for Landsstyrelsens Ud-
øvelse overeensstemmende med Lovene. Naar det derfor, i den Tro-
skabsed, som Loven foreskrev for Hertug, Jarl, Lendermænd og
Hirdstyrere, udtales, ikke alene at de skulle ,,styrke Kongens Rige
(d. e. Regjering) med sit Raad og al sin Magt,« men ogsaa, i Lig-
hed med alle haandgangne Mænds edelige Løvte, at de skulle ,,holde
alle de Eder, som Kongen har svoret alt Landsfolket««1),
saa betegnes derved aabenbare hine Høvdinger ikke alene som Kongens
ordentlige Raadgivere iLandsstyrelsen, men ogsaa som hans
Mededsmænd i hans Kongeed til Landsfolket.
Det sees heraf tillige, hvilke verdslige Mænd efter gammel ·
Vedtægt ansaaes for Kongens selvskrevne Raadgivere Men
da iblandt disse vadinger Hertug og I arl kun sjælden fandtes, saa var
det i Regelen Lendermændene og Hirdstyrerne, der dannede
Kongens Raad. Under det sidste Navn forstod man i ældre Tider
udentvivl kun Hirdens oprindelige Embedsmænd: Skallarne
og Merkesmanden. Men senere henregnedes derunder, som vi have
seet, ogsaa Skutilsvendene, hvoriblandt Drotseten og Stjen-
keren, —- hvad enten nu denne Udvidelse maa ansees for at være
allerede fra Olaf Kyrres Tid, eller først fra Magnus Lagabøters.
Ogsaa Lagmændene (lögmenn), om hvilke vi senere ville komme til
at tale mere, synes fra den Stund de fremtraadte i de kongelige Em- ’
bedsmænds Tal, hvilket var i Slutningen af det 12te Aarhundrede,
at have været anseede som hørende til Kongens Raad.
Til disse verdslige Raadgivere føiedes tidlig visse høie geist-
lige Spersoner, nemlig Landets Biskopper og Kongens Kapellan
eller den af Hirdpresterne, som forestod hans skriftlige Udfærdigelser.
Biskoppernes Henregnelse til Kongens Raad skriver sig udentvivl lige
fra Christendommens Indførels«e, da de idetmindste i kirkelige Anliggen-
der vare uundværlige Raadgivere for Kongedommet. Kapellanens Op-
træden iRaadet er rimeligviis en god Deel senere, dog, som det lader,
neppe stort yngre end Midten af det tolvte Aarhundrede.
Dette er nu ikke at forstaa saaledes, at disse selvskrevne verdslige
1) See ovenf. S. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
