- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
122

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Tredie«Affnit. Lendermaendene og Rigsraadet. ·

lige Hirdembedsmænd. Det er ogsaa aabenbart, at Kong Magnus
Haakonsson ved Oprettelsen af Kantslerens Embede og ved at give
Merkesmanden den Verdighed og Ret lige med Lendermændene, som
Stallaren allerede forhen eiede1),· af disse Hirdembedsmænd har
villet danne et mindre men fast Kongedommets Raad, til hvilket da
de iKongens Hird for Øieblikket nærværende Lendermænd sluttede
sig. Samtlige nævntes de Kongens Raadgivere inden Hirden
(re-«iögjakar konungs innan »hiröar)2). Kantsleren, som Statssekretcer,
Seglbevarer og Overopsynsmand med de kongelige Regnskaber, blev
et Slags første Statsminister og ansaaes udentvivl som den ledende
Formand ved det mindre Raads Forhandlinger, naar Kongen ikke selv
optraadtesi denne Egenskab. At ogsaa Erkebiskoppen, Bifkopperne og
andre høie Geistlige, forsaavidt nogen af dem befandt sig paa samme
Sted som Kongen, ere blevne tilkaldte i dette Kongens mindre Raad,
er sandsynligt, især ved Behandlingen af kirkelige Sager. Man maa
overhovedet vistnok ikke tænke sig dette engere Raad saa bestemt af-
siuttet, at Kongen jo ofte har tilkaldt isamme kyndigeMænd, Verds-
, lige eller Geistlige, udenfor dets egentlige faste Medlemmer, naar Over-
lægningerne gjaldt Gjenstande, der maatte fordre særlige Indsigter.
Men de saaledes Tilkaldte vare da kun at ansee som overordentlige
Raadgivere for et vist enkelt Tilfælde .

Det blev som Følge af denne Indretning i det Hele Skik-, at
Kantsleren i kongelige Breve udtrykkelig nævntes som den, der beseg-
lede dem (insjg1a6j) med Kongens Segl (insigli) og saaledes var an-
svarlig for Udfærdigelsens Rigtighed. Desforuden nævntes ofte i saa-
danne Breve de Fornemste af dem, der ved Beslutningens Affattelse
havde været tilstede som Kongens Raadgivere (deriblandt stundom Dron-
ningen); ja disse hængte endogsaa til yderligere Vidnesbyrd om, at de
kjendte Udfærdigelsen og billigede den, sine Segl med Kongens under
Brevet. Underskrifter brugtes nemlig endnu ikke i dette Tidsrum, men
hængende Borsegl traadte i Stedet.

Den her beskrevne Indretning af et mindre Kongens Raad
eller et Kongens Raad inden Hirden antog udentvivl først un-

1) See ovfe. S. 80. 82.
2) See f. E. Hrdfkr. Kap. 19. 21. NgL. 11, 407. 409.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free