Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 123
der Kong Magnus Haakonssø11 en bestemtere Form. Men derved op-
hævedes ingenlunde den ældre Anskuelse, at samtlige Rigets Lender-
mænd og Biskopper ligesom Hirdstyrerne og vel ogsaa Lagmændene
vare Kongedømmets naturlige Raadgivere. Disse vedbleve at betrag-
tes som et større Kongens Raad, hvilket han dog ikke sammen-
kaldte uden i vigtigere Anliggender, og som selv da aldrig forudsattes
at møde fuldtalligt, men kun saaledes, at alle Landets eller en
vis større Landsdeels Fylker derved repræsenteredes, idet nemlig nogle
af de derværende Lendermænd og andre høiere staaende haandgangne
Mænd indfandt sig paa Kongens Kaldelse. - Kongen selv bestemte saa-
ledes i Regelen, hvilke af hans selvskrevne større Raad til saadanne
Forsamlinger skulde møde.
Med Biskopperne forholdt det sig udentvivl i denne Henseende
paa en egen Maade. Da deres ivrige Stræben fra Magnus Lagabø-
ters Tid uden Dølgsmaal gik ud paa at opretholde Geistlighedens
Selvstændighed ligeoverfor den verdslige Statsmagt, saa kaldte almin-»
deligviis Erkebiskoppen et Provinsialconcilium, det vil sige et Møde af
samtlige hans Provindses Biskopper, til samme Tid og Sted, som
Kongen havde sammenkaldt sit større Raad, og gav derved Biskoppernes
Tiltræden til Raadsmodet et Udseende af Uafhængighed af Kongens
Kaldelse, som de verdslige Raadgiveres ikke havde.
Dette større Raad findes oftere under Magnus Lagaboters
Regjering at have traadt sammen, undertiden for hele Riget, underti-
den for en vis større Landsdeel· En saadan større Raadsforsamling
nævntes da enten Høvdingemøde (höf6ingja·fundr), eller med et
fremmed Navn Parliam ent (lat. parliamentum, af hvilket den norske
Form palliment). Forøvrigt var ikke ved Lov fastsat nogen Tid eller
noget Sted for disse Sammenkomster, men Valget af begge Dele var
overladt Kongens Tykke.
Nogen væsentlig Forandring i ovenbeskrevne Tingenes Orden sees
ikke at være foregaaet under Kong Erik Magnussøns Regjering (1280
—«1299). Kongens Broder, Hertug Haakon, synes dog da at have havt
sit særegne mindre Raad; idetmindste havde han sin egen Kantsler.
Da Haakon siden var bleven Konge, stod ligeledes Alt paa samme Fod
i hans tidligere Regjeringsaar. I Kongens mindre Raad viser sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
