Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Tredie Afsnit. Lendermændene og Rigsraadet.
Kantsleren, eller den ham tilforordnede Vieekantsler, nu afgjort
som det vigtigste Naadsmedlem· Den Bestemmelse (ved Forordnmg af
31te August 13141), hvorved Kantslerembedet forenedes med Provftiet
ved Kongens Kapel Mariekirken iOslo, gjorde ingen væsentlig Foran-
dring i Kantslerens Stilling til Raadet, eftersom Kongen selv havde
Ret til at besætte den nævnte høist anseede geistlige Post.
Til Kongedømmets større Raad sees under Kong Haakon Ni-
gets Erkebiskop, Biskopper og Baroner eller Lendermænd utvivlsomt at
være henregnede, og Erkebiskoppen betragtedes nu, da ingen Hertug
eller Iarl meer gaves, som Naadets første Medlem, hvilket vistnok
ogsaa i Grunden stemmede med ældre Anskuelser og Vedtægt.
Ved Kong Haakons Forordning af 17de Juni 1308 ophævedes,
som forhen sagt2),Lendermandsverdigheden Denne Bestemmelse, skjønt
den ikke berøvede de Lendermænd, der allerede vare, deres Stilling og
Navn, kunde naturligviis ikke for Fremtiden blive uden Indflydelse
med Hensyn til Kongens Naad, især det større. Thi om end ingen
udtrykkelig Bestemmelse fattedes til dets Omformning, saa fulgte af sig
selv, at en saadan maatte indtræde, naar den Klasse i Samfundet
efterhaanden forsvandt, der hidtil ansaaes for det større Naads selv-
skrevne Hovedbestanddeel Det er, som ovenfor viist 3), klart, at hiint
vigtige Skridt af Kong Haakon, hvilket han, efter Udseende, gjorde
aldeles uden Overlæg med og Samtykke af sit større Naad, har været
fremkaldt ved en Stræben fra Lendermændenes Side efter at hæve
Kongens større Naad, ihvilket de selv allerede havde eller haabede at
tilvende sig den afgjørende Stemme, ———— til en selvstændig, Kongedøm-
met sideordnet ·Statsmagt, —— og at Kongen, ved at bortrydde en saa-
dan Skranke for Kongedømmet, har villet sammentrænge i dette den
styrende Myndighed i fuldeste Udstrækning Med Lendermændene for-
svandt den eneste ved ældgammel Tradition og i Folkelivet rodfæstet
arvelig Indflydelse selvstændige verdslige Magt i Naadet. Nidderne,
der indtoge deres Plads som øverste verdslige Naadgivere, vare kun de
første af Kongens haandgangne Mænd, udsprungne af hans Hird, uden
nogensomhelst traditionel eller lovlig Myndighed, undtagen den, Kongen
1) Dipl—N0rv— 1, 127, jvfr. ovfr.S. 83. ii) See ovfr.S. 119. Z) var.
S. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
