Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 125
overdrog dem, uden nogeni Folkets Medfølelse grundet naturlig Vegt
i Samfundslivet. Kongens større Raad var saaledes, fra den Stund
af, at Lendermændene forsvandt, ingenlunde hvad det havde været til-
forn· Og Kong Haakon synes, efter ovennævnte Forordnings Udste-
delse, kun lidet at have nyttet hiin forhen saa vigtige Statsindretnings
« Medvirken i sin Nigsstyrelse.
Hvad der, foruden Haakons egen Smag for en uindskrænket Konge-
styrelse, sandsynligviis i høi Grad har ledet hans Handlemaade i oven-
nævnte Henseende, var den Frygt, han allerede i sine tidligere Negje-
ringsaar sees at have næret, at der ved hans Død ingen mandlig,
eller idetmindste ingen myndig Arving skulde findes til Norges Rige.
I dette Tilfælde var det, hvis ikke kraftige Forholdsregler iTide bleve
tagne, høist sandsynligt, at de samme Ulykker vilde overgaa Morge,
som i hans og hans Broders Mindreaarighed, da Lendermændene, som
den unge Kong Eriks Raad og i hans Navn, havde ført Landssty-
relsen paa en idetmindste efter Haakons Anskuelse utilbørlig, for den
indre Rolighed og Folkets Tarv skadelig Maade.
Denne Formynderregjering, soni Kong Haakon paa flere Steder i
sine Forordninger med saamegen Uvillie omtaler, havde været ført over-
eensstemmende med den gamle Anskuelse og Vedkægt, at naar Kongen
var for ung til selv at styre, og der heller ingen anden af Kongeætten
var til, der under et eller andet Tignarnavn paa den Umyndiges Vegne
kunde overtage Landsstyrelsen, saa tilfaldt denne selvskrevet Lender-
mændene i Egenskab af Kongedømmets naturlige Naadgivere. Men
hvorledes disse skulde føre Styrelsen, derfor gaves ingen faste Negler.
Almindeligviis synes i ældre Tider under saadant Tilfælde Lendermæn-
dene i hver af de større Landsdele, Throndhjem, Gulathingslagen, Op-
landene og Viken, at have sluttet sig sammen til et Slags Fællessty-
relse for sin Landsdeel, dog uden noget fast Foreningspunkt, saaledes
at en stor Naadighed levnedes hver enkelt af dem i den ham nærmeste
Kreds. Nigets Centralstyrelse derimod udgik fra Hirden, der altid
havde Kongen i sin Midte, og især fra de Lendermænd, som for Til-
fældet omgave ham. Men da den unge Konge førtes omkring fra den
ene Landsdeel til den anden, saa skiftede naturligviis Centralbestyrelsen,
for dens vigtigste Medlemmers Vedkommende, med Kongens Opholds-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
