Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Tredie Afsnit. Lendermændenevog Rigsraadet.
sted og savnede saaledes i en endnu høiere Grad end Styrelsen i de
enkelte større Landsdele indre Fasthed. Landsstykelsen gik imidlertid
ligefuldt, baade for det hele Riges Vedkommende og i de engereKredse,
i Kongens Navn, ligesom om han var den virkelig regjerende. In-
gen Lovbestemmelse fandtes for Kongens Myndighedsalder, og en saa-
dan Bestemmelse vilde ogsaa under de ældre Forholde have været af
liden Vegt. Kongen ansaaes udenvivl for myndig, naar han havde
naaet den nødvendige Udvikling for at styre selv, hvad enten denne
indtraadte tidligere eller sildigere.
. Fra den Tid af, at Lendermændene søgte en Forøgelse isin Myn-
dighed ved at lade sig gjøre til Kongens Sysselmænd, blev naturlig-
viis de af dem, der optraadte i denne Egenskab, under en Mindreaa-
righed de mest raadende i de engere Samfundskredse. Da ved Kong
Magnus Haakonssøns Lovgivning Norges forskjellige Landsdele vare blevne
knyttede fastere til hinanden, var under Kong Eriks og Hertug Haakons
Mindreaarighed Opfordringen forsLendermændene ringere til at slutte
sig sammen i hver enkelt af de ældre store Landsafdelinger· Derimod synes
de nu noget fastere at have sluttet sig til den Centralstyrelse, der i
Egenskab af Kongedømmets mindre Raad nærmest omgav den unge
Konges Person, og i hvilken enkelte af de mægtigste Lendermænd vare
Hovedpersonerne. Men baade svækkedes denne Eentralstyrelse, som det
lader, derved, at Kongens Broders, Hertug Haakons, Raad i hans
Landsdeel tilegnede sig en vel stor Selvstændighed, —— og desuden der–
ved, at den overhovedet ikke var kraftig nok til at holde Lendermændene
og Sysselmændene rundt om i Landet i den behørige Lydighed. Disse
ansaa sig nemlig for de Styrendes fuldkomne Ligemænd, og det saa-
meget mere, som Centralstyrelsen ——· saavidt vides —— ikke var frem-
gaaet af nogen formelig Overdragelse fra samtlige Lendermænds Side.
Underen saadan Formynderregjering kunde det vanskelig undgaaes, at
Forvirring maatte indsnige sig i Landsstyrelsen, og at Vilkaarlighed og
Selvraadighed fra Lendermændenes Side maatte tage Overhaand, især
da det ældre Baand mellem dem og Almuen var opløst, og Folkets
Selvstyrelse i sterkt Forfald.
En Tilbagevenden til denne Stilling var det nu, Kong Haakon
ønskede at forebygge. Derfor udstedte han allerede den l6de Septen1-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
