Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 127
ber 1302, is Forbindelse med den før omtalte nye Kongearvefolge·ord-
ning, en udførlig Bestemmelse om, hvorledes med Nigsstyrelsen (rikjsstj6rk1)
skulde forholdes iKongens Umyndighed, »paa det,« siger han, »at
saadan uhørlig Skade, som Niget led i min Broders Barndom, maa
ved Guds Miskund undgaaes.«
Hovedpunkterne i denne Forordning vare følgende: Formynder-
s tyrels en (rikjsstj6rn ikonungs 6megöJ skulde dannes af tolv Rigs-
styrere (rjkjsstj6rnarmenn), hvoriblandt altid Kantsleren og
Merkesmanden, og den skulde vedvare, indtil Kongen havde naaet
sin myndige Alder, som fastsættes til det tyvende Aar.
Fire af de tolv, nemlig de to nysnævnte Embedsmænd og tvende
andre, skulde altid være i Kongens Gaard om den Umyndiges Person.
De øvrige otte skulde opholde sig andensteds omkring i Landet.
Hos de fire iKongens Gaard skulde den egentlige Negjerings-
myndighed hvile. De skulde bestyre alle baade indenlandske og uden-
landske Anliggender og føre Tilsyn med Kongedømmets Eiendomme og f
Indtægter samt med Mynten. Dog skulde i Forvaringen af Kronens
Liggendefæ i Guld og Sølv to af Nigets Biskopper være dem tilfor-
ordnede, saaledes at de Fire havde een Nøgel til Skatkammeret og de
to Biskopper den anden.
De Fire havde at revse Ubodemaal, dog saaledes at det forbrudte
Gods skulde henstaa til Kongens Naade, naar han var bleven myndig
De kunde og meddele midlertidig Landsvist indtil Kongens Myndighed.
Den Hird, som var, da den sidste Konge døde, skulde sverge hans
Arving Troskab og de tolv Nigsstyrere Lydighed og Følge, indtil de
afhændede Nigsstyrelsen til Kongen. Nigsstyrerne maatte ingen nye
Navnbesder eller Verdighedsuavne meddele under Kongens Umyndighed
og ingen Veitsler yde, større end iHirdskraaen bestemt. Derimod havde
de at tilsætte Sysselmænd i de ledigblivende Sysler og afsætte dem,
som forbrøde sit Embede.
De Otte, som vare fordeelte omkring i Landet, skulde hver i sin
Kreds nøie iagttage Sysselmændenes og Lendermændenes Færd i deres
offentlige Stilling og paasee Almuens Tarv, sørge for Overholdelsen
af den indre Fred og afverge alle Sammensvergelser, vogte Landet for
uventede Overfald fra uden og hindre Udlændingers Indpas iLandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
