- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
128

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.

for der at tage fast Ophold, naar disse ikke vare Kjøbmænd eller
Haandverkere, med hvilke skulde handles efter gammel Vedtægt·· De
Sager, som de ei trøstede sig til selv- alene at afgjøre, skulde de
stevne i Kongens Gaard for der at afgjøres af de Fire eller-af samt-
lige Tolv.

Een Gang aarlig eller oftere, hvis det fandtes nødvendigt, skulde
alle tolv Rigsstyrere samles for at raadslaa om Rigets Anliggender.
Da skulde de vigtigste Sager afgjøres med Samtliges Raad og efter
Stemmefleerhed. Ved denne Sammenkomst skulde og de to førnævnte
Biskopper være tilstede; thi da skulde Regnskab gjøres for Kongedøm-
mets Indtægter og dets Liggendefce fremvises af de Mænd, som dertil
havde Nøglerne.

Den Fehirde, som var, da den sidste Konge døde, skulde vedblive
i sit Embede, hvis han ei overbeviistes om Utroskab, og skulde han
aarligen paa førnævnte Sammenkomst aflægge Regnskab.·

Ved denne Sammenkomst skulde ogsaa de Fires Fremfærd under-
søges, som stadigen —vare i Kongens Gaard.

Hvis nogen af de Fire døde eller paa Grund af Utroskab afsat-
tes, da skulde hans Plads besættes med en af de Otte efter samtlige
Rigsstyreres Valg, hvilke derpaa havde at fuldstændiggjøre sit Antal
ved at vælge et nyt tolvte Medlem.

Enhver af Rigsstyrerne skulde ved sit Tiltræde aflægge en sær-
egen Ed. Den lød saaledes: »Saa lægger jeg Haand paa disse Hel-
ligdomme, og det skyder jeg til Gud, at denne Rigsstyrelse over Mor-
ges Konges Rige og hans Skatlande, hvortil jeg er sat (tjl skipa5r),
skal jeg tro og huld forestaa med al Omhu, raadende det, som Kronen
er til Hæder og hele Riget· til Gavn og Nytte, efter det Vid og den
Skjønsomhed, som Gud giver mig. Overalt, hvor jeg bliver stedt
over Mænds Sager, over Domme eller Raadslagninger (r.-;iöum), som
Riget vedkomme, skal jeg dømme og raade uden Hensy.n til Rig eller
Fattig, Uven eller Ven, Ung eller Gammel, Beslægtet eller Ubeslæg-
tet. Ingen Bcstikkelser eller Gaver skal jeg tage for at dømme, gjøre
eller sige, hvad Ret er, eller for at vise aabenbar eller lønlig spar-
tiskhed. Heller ikke skal jeg tage Gaver for at lade Kronens Indtæg-
ter og Rettigheder minke eller borttages eller uskjønsomt overdrages

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free