Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Tredie Afsnit. Lendermaendene og Rigsraadet.
deren, hvis en saadan var, tilkalde Mænd udenfor det store Raad, hvem
han vilde, med større Frihed end i dette sidste. I Regelen havde dog
vel altid enkelte af Rigsraadets Medlemmer Sæde i det mindre Raad. «
Forsaavidt Kantslerembedet var besat, indtog ganske vist Kantsleren
fremdeles den vigtigste Plads i det mindre Raad. Ogsaa Vicekants-
leren eller den, som Kongen havde betroet sit Segl, naar ingen Kants-
ler var, øvede utvivlsomt stor Indflydelse. Undertiden finder man, at
Dronningen eller Kongens Moder have været tilstede i det mindre Raad
og bevidnet Udfærdigelserne.
Udtrykkelige Lovbestemmelser for det norske Rigsraads Sam-
mensætning og Udstrækningen af dets Myndighed gaves ikke (udenfor
hvad man veed om Tolvmandsraadet, som HaakoiiMagnussøn den
ældre indfatte, hvilket ovensor er omtalt). Alligevel fremgaae tydeligen
- af Maaden, hvorpaa det ved mange Leiligheder optræder, at det i det
hele Tidsrum fra 1319 indtil Kalmarforeningen baade har anseet sig
selv og fordret at ansees, aszonge som af Folket, ikke blot for.
Kongens Raadgivere, indbefattede i Kongedummet,s men
ogsaa for en selvskreven Repræsentation afLandsfolket eller
af Staten, bestaaende ved sig selv og øvende et Slags selvstændig
Statsmyndighed. Ikke alene dets Raad, men ogsaa dets Samtykke
paaberaabes ved alle vigtigere Lovgivningsarbeider og andre Forføinin-
ger vedkommende Landsstyrelsen, og det ligefuldt, naar Kongen er myn- .
dig, som naar han er umyndig. Ikke desto mindre havde det sin Magt
ene og alene gjennem Traditionen af det ældre Kongedvmmets
større Raad, og tilfældige Omstændigheder, nemlig gjentagne Mindre-
aarighedsregjeringer og Kongens hyppige Fraværelse i et andet Rige,
havde lagt i dets Haand en mere udvidet styrende Myndighed, end det
ældre Raad havde besiddet. Noget retsligt Grundlag for denne
Myndighed fandtes hverken i dets Medlemmers naturlige Stilling i
Statssamfundet — naar undtages Biskoppernes med Hensyn paa Kir-
ken — eller i nogen udtrykkelig Overdragelse for bestandig enten
fra Kongedømmets eller fra Folkets Side. Dets Selvstændighed, for-
saavidt denne kom til at yttre sig paa en iStatsforholdene indgribende
Maade, var altsaa snarere en Anmasselse end en lovlig Ret.
’At Norges Riges Raad fra 1319, skjønt det udentvivl op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
