Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 143
traadte med større Fordringer, alligevel i sand Indflydelse og Betyd-
ning inden Statssamfundet maatte staa langt tilbage for det ældre,
størreKongedømmetsNaad, vil let fremlyse af en Sammenligning
mellem begge.
Det ældre Kongedømmets Raad var, som vi have seet, for
en overveiende Deel dannet af Lendermændene, der i den længste
Tid stode i det inderligste patriarchalske Forhold til Bondealmuen og
vare dens naturlige Ordførere og Talsmænd. Det var derfor Almuen
kjært, støttede sig til Folket og dets Selvstyrelse og kunde med Sand-
hed siges at repræsentere Landets menige Indbyggere i Kongedømmets
Naadslagninger Endogsaa efter at dets Hovedbestanddeel, Lendertnæn-
den.e, havde fjærnet sig fra Folket for først nærmere at slutte sig til
Kongedommet og senere til hinanden selv indbyrdes i den Hensigt at danne
en selvstændig Mellemmagt i Staten, — hvilede en nedarvet Glands
over deres Navn og Stilling, der; gjorde, at Almuen saa op til dem,
om end ikke med den gamle Kjærlighed og fulde Fortrøstning, saa dog —
med Ærefrygt som til Høvdinger, der ifølge ældgammel Anskuelse dannede
en fast Støtte ligesaavel for Statssamfundet i Almindelighed som for
Kongedømmet særligen.
Det nyere Rigsraad derimod var, efter Lendermandsverdighe-
dens Ophævelse, sammensat deels af høie Geistlige, Biskopperne
nemlig, der repræsenterede Nigets eneste privilegerede Stand, Geistlig-
heden, og havde dens særlige Fordele, der ikke altid stemmede med det
øvrige Folks, nærmest for Øie, — deels a·f verdslige Stormænd,
Riddere og Svende, der egentlig skyldte Kongedømmet baade Verdig-
hedsnavn og Embedsstilling i Samfundet, og det blotte Samhold mel-
lem sig selv indbyrdes, der dog oftest var svagt nok, sin Selvstændighed
Nigsraadets verdslige Medlemmer hævedes ikke i Folkemeningen ved
noget i Traditionen forherligetVerdighedsnavn. Riddernavnet, som
udmerkede deres første Klasse, var nyt, unationalt og uden reel
Betydning. Udensor Naadet medførte det hverken væsentlige personlige
Forrettigheder eller knyttede sig til en privilegeret eller engang erkjendt
Adelstand. Det var derfor heller ikke Gjenstand for nogen ivrigere
Eftertragten fra de norske Stormænds Side, end at det henimod og
ved Unionens Tid, som før er viist, var paa god Vei til at forsvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
