Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Fjerde Afsnit. Folket.
men; Hvor der er Tale om Fylkesmændenes Skyldighed til at bygge
sin Fylkeskirke, der opregnes først de Terminer, inden hvilke dette skulde
være gjort, og de Spaamindelser, som i denne Henseende skulde udgaa
til Bønderne. Derefter heder det til Slutning: ,,—Nu skal (nemlig hvis
disse gjentagne Spaamindelser ikke adlydes) gjøres den fjerde Stevne
(tilelkeskirkens Reisning) paa fire Maaneder. Da (hvis det da ikke er
skeet) er det den eneste Herjen (hernaör), som er Kongen tilladt indenlandsc
at herje(ved Vaabenmagt tvinge) Folk til Christendom Han skal (dog)
ikke dræbe Mænd og ikke brænde Huus; (men) deres Gods og deres Fæ
skal han tage og have som Krigsbytte (haka at hemadj)«1). Her
giver Loven selv Kongen Ret til, rigtignok kun i dette ene Tilfælde
at fare frem med Vaabenmagt mod sine egne Undersaatter. Ellers var
en saadan Tingenes Tilstand ikke udtrykkelige Lovbestemmelser under-
kastet eller i Loven omtalt. Lovens Virksomhed antoges nemlig da at
være for Øieblikket hævet paa Grund af det indtraadte Brud fra den
ene af de samtykkende Parters Side.
Man seer, hvor strengt det oprindeligen har været taget i Norge
med Hensyn til Overholdelsen af det mellem Folk og Kongedomme
" indgangneKontraktsforhold. Modvilligt Brud fra den ene Side troedes
at hjemle aabenbar Magtanvendelse fra den anden. Loven tænktesi
et saadant Tilfælde virkelig for Øieblikket mellem de to Parter sat ud
af Kraft. Statssamfundet var paa en Maade i midlertidig Opløsning
og en formelig Krigstilstand indtraadt mellem Konge og Folk. Men
man seer ogsaa; hvorledes selve Muligheden af en saadan Tilstand tid-
lig har vakt Rædsel iSindet, og hvorledes man derfor knapt har vovet
at lade Loven udtale den i klare Ord.
Magnus Lagaboters Lovgivning forringede ingenlunde-ved udtryk-
kelige Bestemmelser Folkets Ret i det Hele. Forholdet mellem Folk
og Kongedomme som sideordnede Statsinagter forudsattes fremdeles at
. grunde sig paa den gamle Overeenskomst, hvilken ikke fra nogen af
Siderne kunde brydes eller vilkaarligen forandres, uden at Samfunds-
ordenen med det Samme opløstes. De gjensidige Eder, som den
nye Lov bestemmer at skulle aflægges ved Kongens høitideligeAntagelse2),
1) Æ. Borgarth. Chrr. 1. Kap. s, NgL. 1, 344. 2) See ovfr. S. 61,
hvor Edernes Indhold er gjengivet efter Hirdskraa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
