Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkets Ret i Almindelighed. 151
vidne tilstrækkelig herom. Den Hellighed, hvormed Kongens Person nu
omgaves, tillod naturligviis ikke længer Anvendelsen af den raa phy-
siske Modstandskraft fra Undersaatternes Side i ethvert Tilfælde hvor
Kongedommet kunde gjøre Brud paa Folkets Net. Man skyede idet-
mindste at give en saadan Tanke Ord i den skrevne Lov. Men dermed
var ikke enhver Modstand mod Vilkaarlighed fra oven Folket formeent.
Denne Modstand maatte kun ikke fremtræde i Skikkelse af virkeligt
Oprør eller Voldshandlinger mod Kongens Person. Den
moralske Modstand, der kunde yttre sig i kraftige Forestillinger til
Kongen og hans Naadgivere, ja vel endog i ligefrem Negtelse af at
opfylde ulovlige·Fordringer, var ikke Folket ved nogen Lovbestemmelse
afskaaren· Forskjellen var, at man nu tænkte sig enhver opkommen
Uenighed mellem de tvende Statsmagter afgjort paa Ov erlægningens
Vei, ikke ved Vaaben. Man antog nemlig, at den religiøse og mo-
ralske Følelse hos begge Parter, og især hos Kongedømmet, maatte
være saa sterk, at den ei kunde tillade nogen velberaadet Krænkelse af «
de svorne Eder, at altsaa enhver Meningsulighed mellem dem maatte ,
grunde sig paa Uvidenhed eller Misforstaaelse, der ved gjensidige Op-
lysninger kunde og skulde hæves.
At en saadan Forestilling i den nye Lovgivning blev gjort gjældende,
var unegtelig i sig selv et stort Fremskridt, og det vilde naturligviis
være grundfalskt deri at søge Aarsagen til Folkemagtens samtidig ind-
trædende Dalen. Denne havde sin Grund ikke deri, at Loven forud-
satte en moralsk Modstandskraft istedet for—den physiske, — men
deri, at der ei blev sørget for hensigtsmæssige Statsindretninger, der
kunde give Folket Adgang til at gjøre sin moralske Kraft paa lovlig
Maade gjældende ligeoverfor det af en ny religiøs Glands omstraalede
Kongedømme. —
Ved Formerne, hvorunder Folket i Norge som Statsmagt repræ-
senteredes, klæbede nemlig fra gammel Tid af store Mangler. Og
disse var det saa langt fra, at Magnus Lagabøters Lovgivning afhjalp,
at den snarere forøgede dem.
Det norske Folk optraadte og virkede som Statsmagt i sine
offentlige Forsamlinger, paa de saakaldte Thing (k)jug). Dette var
saa fra de ældste Tider af, saa langt tilbage vi kjende Nordmændene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
