Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thing. 169
efter de ældre Love en Deel af Lagdommets Sogneprester, rimeligviis
efter Tilsigelse af Biskoppen1). Forresten var det enhver Anden til-
ladt at·søge Thinget og overvære dets Forhandlinger, men uden deri
at deeltage.
Lagthinget holdtes, som de øvrige Thing, under aaben Himmel.
Den første Forretning, naar Thinget var samlet, var Udnævnelsen af
Lagretten (lögr6tta). Denne dannedes af et vist AntalLagrettes-
mænd (lögr6ttumenn), nogle af hvert Fylke, nemlig de ældste og
bedst skikkede2), hvilke valgtes blandt Nevndermændene Lagrettes-
mændenes Valg hvilede, saavidt"skjønnes, paa samme Grundsætning
som Nevndermændenes, saaledes nemlig, at det i Formen tillaa Konge-
dømmets og den patriarchalske Statsmagts Nepræsentanter, men derhos
maa antages at være udøvet efter Overlægning med samtlige Nem-
dermænd og med disses Samtykke eller Stadfæstelse. J den ældre
Frostathingslov nævnes kun for dette Lagdommes Vedkommende de til-
stedeværende kongelige Aarmænd af alle Fylker som de egentlige Væl-
gere paa Frostathinget. Men der forudsættes, at ikke alene Nem-
dermænd, men ogsaa Lendermænd kunde komme i Lagretten, dog
de sidste ikke uden Bondernes udtrykkelige Tilladelse At Lendermæn-
dene paa Frostathinget undertiden have været Ordforere eller Ledere i
Lagretten, viser en gammel troverdig Saga3). Paa Gulathing have
udentvivl i det ældre Lovgivningstidsrum Lendermændene og de konge-
lige Ombudsmænd i Forening besat Lagretten. I den nyere Landslov
siges ikke udtrykkeligen, hvo der skal nævne Lagretten, men man maa
vistnok antage, at Loven har tænkt sig Lagmanden (16gma6r), der
nu fremtræder som Lagthingets faste Formand, i Forening med de til-
stedeværende kongelige Sysselmænd, som den,» der tilnævnte Lagret-
tesmændene.
Med Hensyn til Antallet af Lagrettesmaendene i det ældre
Lovgivningstidsrum give ikke Lovene nogen sikker Oplysning. spaa
Gulathing synes de fra gammel Tid at have været tre Tylvter eller
36 4).— Med Hensyn til Frostathing er den gamle Frostathingslovs
l) See ÆGL. og NLl. paa de ovenfor anførte Steder samt Æ. Eidsivath.
Chrret 1, 10. NgL. 1, 378. 2) ÆFL. 1, 2. NgL· 1, 127. 3) Sigurd
Jorsalaf. S. Kap 34 i Forum. s. vil, 141 f. jvfr. med Sn. Sigurds, Eysteins
og Olafs S. Kap. 21. 4) Egils S. Kap. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
