- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
170

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 Fjerde Afsnit. Folket.’

Bestemmelse saa utydelig, at man deraf intet tør slutte med Sikkerhed,
og om de to øvrige Lagthings Lagrette har man for det ældre Lov-
givningstidsrum ingen Oplysninger. Ved den nyere Lov bestemtes
Lagrettesmændenes Tal paa alle fire Lagthing til tre Tylvter5 maa-
skee saaledes dette Tal har været det fra ældre Tider almindelig ved-
tagne. Efter den nyere Landslov skulde Enhver, der første Gang blev
nævnt i Lagretten, aflægge den Ed, at han skulde røgte sit Kald efter
Loven og sin Samvittighed. Dette er ganske vist blot Indskjærpning
af en ældre Vedtægt·

Lagretten tog Sæde paa en vis Plads af Thingvolden, hvilken
efter den ældre Lovgivning de kongelige Ombudsmænd, efter den
nyere Lagmanden i Forveien havde indhegnet med de saakaldte Be-
baand (v6bönd) eller Helligdomsbaand. Jndenfor disse maatte In-
» gen komme uden Lagrettesmændene Udenom stode de øvrige Thing-

mænd1). -

Hos Lagretten hvilede den egentlige lovgivende og dømmendeMyn-
dighed; dog skulde dens Bestemmelser og Domme have de øvrige Thing-
mænds Samtykke ved det før omtalte Vaabentag, som ogsaa nævnes
Thingtag (k-ingtak)2). Heraf det Udtryk: »fastsat eller dømt
ved Baabentag inden og uden Lagretten«3).

Thinget samledes hver Dag, naar Solen var i Øst, det vil sige,
Klokken 6 om Morgenen, og sad til Non, det vil sige, Klokken 3 efter
Middag. Samlingstiden forkyndtes ved Ningning med en dertil bestemt
Klokke, og Ningningen besørgedes i ældre Tid af den Prest, som havde
Lovbogen i Forvaring, og som da selv gik med Bogen til Thinget.
Ved den nyere Landslov paalagdes denne Sammenringning Lagmanden,
der ogsaa bar Lovbogen til Thinget I Thingtiden var al forstyrrende
Spisen og Drikken forbuden under Straf af Bøder.

Hvor længe Lagthinget skulde være samlet, afhang under den æl-
dre Lovgivning af Lagrettens Skjøn; efter den nyere Landslov skulde
det vare saa længe, som Lagmanden fandt tjenligt og Lagrettesmændene
samtykkede. Dets Aabning og Slutning (setja Fing, slita plugi) var

1) Bestemmelser om Lagrettens Udnævnelse, Antal m. m. findes i ÆFL. 1,
2, NgL. 1, 127 f.; NLl. 1, 3. NgL. 11, 14 f. 2) NLl. 11, 3. NgL. 11, 24.
3) ÆFL. v, 46. NgL· 1, 183z NLl. 1, 5. NBl. 1, 4. NgL. 11, 17, 190.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free