Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Fjerde Afsnit. Folket.
· Gilderne vare i de norske Kjobstceder et Slags Klubforeninger,
dannede deels til Befordring af en ordnet og under Religionens Vern
stillet Selskabelighed mellem de Kjøbstadsmænd, som indtraadte i dem
som Medlemmer, — deels til gjensidig Betryggelse for Deeltagerne,
der paatoge sig en vis Skyldighed til gjensidigt Forsvar og Understøt-
telse baade i personlixz Fare og i Tilfælde af Formuestab. Disse
Samfund, der havde sit Forbilledei udenlandsk Sedvane, skreve sig fra
Kong Olas Kyrres Tid, fra den anden Halvdeel af det ellevte Aar-
hundrede. Medlemmerne kaldtes Gildebrodre (gjldar, Enkeltt. gjldi),
og hvert enkelt Gilde eller Samfund stod under en Helgens, jævnligen
·St. Olafs Vern. Gilderne bidroge utvivlsomt ikke lidet til at give
Bymenighederne i Norge Fasthed og Samhold, omendskjønt de i dette
Lands Kjobstaeder og paa dets Kjobstadsvcesen aldrig synes at have
øvet den Indflydelse, som Jndretningen havde paa mange Stederi
Udlandet, især i·Tydskland· De norske Konger synes ogsaa altid at
have holdt strengt Øie med de bestaaende Gilder, at de ikke skulde
udarte til Planteskoler for Oprø·r og Ulydighed. Kongerne i Norge
saa heller ikke gjerne, at nye Foreninger med selvgivne Love, Fore-
ninger dannede af enkelte Klasser af Bymændene, svarende til senere
Tiders Laug (1a.g, log), skulde danne sig uden deres Vidende og
Samtykke. .
Gilder dannede sig ogsaa paa enkelte Steder, og"kanskee ikke saa
ganske sjælden, paa Landet i Morge. Et· af disse Landsgilders Ho-
vedøiemed var, foruden Fremme af ordnet Selskabelighed, ogsaa
Formuesforsikkring for Medlemmerne i Ulykkestilfælde. De vare saa-
ledes ved Siden af at være Klubforeninger tillige et Slags Assurance-
foreninger efter den Tids Begreber.
Lovene for saadanne Foreninger i det Hele kaldtes Gildeskraaer
(gi1djsskre5«). En merkelig saadan, der vedkommer et Landsgildei det
vestlige Norge og timelig skriver sig fra det 13de Aarhundrede, er os
endnu levnet1).
Hvad til Slutning angaar de norske Kjobstadboers Indflydelse
paa Landets almindelige Anliggender, da maa den vistnok i største De-
len af det her omhandlede Tidsrum, og især i dets ældre Deel, under
1) Djp1. Am. Magn. 11, 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
