Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbstadboerne. 183
den ældre Lovgivningsperiode før Midten af det trettende Aarhundrede,—
ansees for at have været forholdsviis ringe. Kjøbstadsfolket stod end-
nu i Tal som ogsaa ganske vist i Formue langt tilbage for Landsfolket
eller Heredsboerne, og Kjøbstadsfolket manglede endog i høiere Grad
end Landboerne en Nepræsentationsform, hvorved de, som Deel af
Folket i det Hele som Statsmagt, kunde gjøre sin Stemme paa en
ret kraftig Maade gjældende Først i Tidsrummets senere Deel, da
Kjøbstædernes Velstand var betydelig tiltagen, yttre sig enkelte Spor
af en kraftigere og selvstændigere Fremtræden fra Kjøbstadmændenes
Side, uden at man dog finder noget sikkert Tegn til, at de ansaaes
eller selv gjorde Krav paa at ansees som en Stand i Staten.
23.
Geistligheden«
J Hedendommens Tid vare Nordmændene vante til at see den ·
prestelige Verdighed forenet med Huusfaderens eller den verds-
lige Høvdings. Begrebet om Religionens Tjenere som en isig
selv afsluttet, med Særrettigheder udstyret Stand var dem fuldkommen
fremmed.
Fra denne sidste Side vare de derfor, strax efter Christendom-
mens Indførelse, heller ikke synderlig villige til at see sine christne Læ-
rere. Den Omstændighed, at disse iForstningen for største Delen
vare Udlcrndinger (især dog Engelskmænd, der stode Nordmændene
nær i Folkefrændskab), drog vel et Slags Grændse mellem dem og
Landsfolket iAlmindelighed, — men neppe til de Førstes Fordeel.
Efter en Menneskealder eller to var denne Grændse forsvunden, —-
Christenlærerne vare, paa faa Undtagelser nær, blevne indsødte Mord-
mænd. Men fra nu af hørte ogsaa Presterne gjennem en lang Aar-
række baade ved Byrd og Levemaade til Bondernes Klasse og skjel-
nede sig ikke ved nogen væsentlige Fortrin fra dem.
Ordningen af Norges kirkelige Forholde, der begyndtes af
·Kong Olaf Tryggvessøn (995—1000), skyldtes især Kong Olaf
Haraldssøn den hellige (1014——103t)) og dennes Hirdbiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
