Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Fjerde Afsnit. Folket.
følgende Aar sik en noget indskrænket pavelig Stadfæstelse, 4— og senere
hen til en herpaa bygget ny Overeenskonist af 9de Ang. 12771),
sluttet iTunsberg, og i visse Henseender maaskee lidt fordeelagtigere
for Kongedømmet.
Hensigteii af disse Overeenskomster var en fremtidig endelig Ord-
ning af den norske Kirkes Forhold til den norske Stat eller det norske
Kongedpmme. Kirken opgav fra sin Side den forældede og saa at
sige ligefra sin Fremsættelse magtesløse Paastand paa Kronens Ossring
og de dermed forbundneNettigheder, dog, som vi ovenfor have seet, med
Forbehold af, at Erkebiskoppen og Biskopperne skulde ved muligen ind-
trædende Kongevalg blandt de øvrige Vælgere have den første og saa at
sige den afgjørende Stemme2 ). Derimod erholdt Kirken Dommerret
i alle Sager angaaende dens Personer og Gods, og i alle Sager, som
den canoniske Ret henlagde under Kirkens Dommermyndighed. Den
erholdt udstrakt Stadfæstelse paa sin Frihed med Hensyn til Bescettelsen·
af kirkelige Eenheden —s Tilsagn om, at ingen Forandring skulde gjø-
res i Landets engang vedtagne Love til dens eller dens Personers
Skade, —— Tilsagn om Frihed for- alle Geistlige fra Krigstjeneste og
Krigssthr, samt om Befrielsie fra Krigstjeneste og andre lignende Byr-
der ligesom og fra Ledingsskat for et vist Antal Lægmænd i Erke-
biskoppens, Biskoppernes og Sognepresternes Tjeneste, nemlig i Erke-
biskoppens hundrede Mand, i hver Biskops sireti og i hver Sogne-
prests to. Erkebiskoppen fik Dommerret over de ham indrømmedeTje-
nestemænd i en vis Udstrækning, og alle Geistlige og deres Tjenere
fritoges fra at indbefattes under Kongens Forbud Dette vare de
vigtigste Friheder og Rettigheder, som Overeenskomsten indrømmede,
foruden flere as ringere Betydenhed.
Denne Overeenskomst, der var Geistligheden i Norge saa gunstig,
blev dog ikke, hvad den var bestemt til at være, en fast Grundvold
for dens fremtidige Stilling i Staten.— Uagtet Overeenskomsten var
vedtagen, ikke alene af Kong Magnus, men ogsaa af dennes verdslige
· Naadgivere, blev den dog kort efter Magnus’s Død 1280, under vold-
somme Optrin mod Geistligheden og især Biskopperne,· omsthrtet af det
iKong Erik Magnussøns Ungdom styrende Naad. Den blev, efter
1) NgL. 11, 462——480. 2) var. S. 52. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
