Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geistlighedeii. 199
alt hvad vides, ikke senere, i det for os liggende Tidsrum, fornyet
eller isin Heelhed fra Kongedømmets Side stadfæstet. Dette skede
ikke før efter Kalmarunionen, under Koiig Kristian 1 paa et Naads-
møde i Skara 1458 1). De gamle ubestemte Forhold indtraadte saa-
ledes efter 1280 atter. Geistligheden opgav ikke sin formeente Net i
de Stykker, Overeenskomsten havde indrømmet den; men den formaaede
paa den anden Side ikke at faa hiin Ret udtrykkeligen anerkjendt i
Loveri eller at komme i virkelig Udøvelse af den i dens fulde Ud-
strækning.
Overeenskomstens Bestemmelse med Hensyn til Fritagelse for visse
Statens Byrder for et lovbestemt Antal af Geistlighedens Tjenere
blev dog af Kong Haakon Magnussøn den ældre (1308——1309) stad-
fæstet2). Biskoppernes fri Udvælgelse og Ret til at beskikke Prester samt
deres Raadighed for Kirkens Gods ansaaes alt fremdeles som forlængst
anerkjendt. Derimod blev den ved Overeenskomsten Kirken indrømmede
vidtstrakteDommermyndighed gjentagende, baade under ErikMagnussøn,
Haakon Magnussøn og Magnus Erikssøn, paa det bestemteste tilbagekaldt
og de Christenretten vedkommende Sager atter henviiste til de almindelige
Domstole. Imidlertid synes dette sidste i Virkeligheden ikke at have
været taget saa ganske strengt. Man finder i Tidsrummets Løb Sa-
ger, Kirken eller dens Personer vedkommende, jævnligen at have været
afgjorte ved Geistlige, eller ved Domstole, hvor Dommerne vare blan- «
dede, Verdslige og Geistlige. Overhovedet erkjendtes de geistlige Dom-
stoles Netmæssighed. Det var. kun om Udstrækningen af deres Virk-
somhed, der tvistedes, uden at man nogensinde, saalænge Katholicismen
stod ved Magt, derom synes at være kommen ret til Enighed.
·Med Hensyn til Spørgsmaalet om Kirkens lovgivende III-yn-
dighed i Anliggender den vedkommende, da blev dette heller ikke ved
Overeenskomsten i Tunsberg bestemt afgjort. Kongedømmet vægrede
sig i 1280 bestemt ved at samtykke som Lov den af Erkebiskop Ion
opfatte og fremlagte nye Ehristenret, og Geistligheden vilde fra sin Side
heller finde sig i, at de ældre Christenretter fremdeles bleve gjældende,
end indvilge nogen ny, fra de verdslige Statsmagter udgaaet og ikke i
Eet og Alt, hvad Geistligheden fordrede, grundet paci den eanoniske Net.
1) Djp1. Nokv. 1v S. 690. 2) NgL. 111, 82 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
