Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 . Fjerde Afsnit. Folket.
J denne Stilling forblev Sagen gjennem den hele følgende Tid af
Katholicismen· Forholdet kunde ikke andet end medføre betydelig For-
virring; det afstedkom dog ingen Gjentagelse af de tidligere voldsomme
Optrin· Den verdslige Magt fandt sig i og maatte sinde sig i, at de
forældede Christenretters Bestemmelser modtoge flere Afændringer i
den Aand, som var den raadende i Ions Christenret, og som udentvivl
var tidssvarende. Den verdslige Magt maatte ogsaa taale, at Ions
Christenret jævnligen nyttedes som en Hjælpelov til at udfylde de ældre
Christenretters Mangler· Geistligheden paa sin Side lod sig nøie her-
med heller end at fremkalde en ny Storm over sig, hvis Følger van-
skelig lode sig beregne.
Det var, som tiere ovenfor yttret, ikkun Geistlighedens Ret til
udelukkende og eensidigt at ordne alle de af Christenretten om-
fattede og for en stor Deel i det Verdslige dybt indgribende Forholde,
der af den norske Styrelse bestredes. Dette var derimod ikke Tilfæl-
det med Geistlighedens Ret til paa egen Haaiid at ordne Kirkens reent
religiøse Anliggender. I denne Henseende vedblev den norske
Geistlighed under nærværende·senere, som under den tidligere Lovgiv-
ningsperiode, uforstyrret at øve sin lovgivende Myndighed gjennem sine
Provinsialconcilier eller Biskopsmoder for den hele nidarosiske
Provins. Disse Concilier dannedes fremdeles ordentligviis af saa
mange af Provinsens Biskopper, som vare istand til at møde, og i
senere Tider desuden af Befuldmægtigede fra Kapitlerne, og de holdtes
under de samme Former, som tidligere ere beskrevne. I Slutningen
af det trettende og den første Halvdeel af det fjortende Aarhundrede
traadte de jævnligen sammen og viiste sig meget virksomme i at ud-
færdige Statuter til Fremme af Kirketugten og Ordningen af de indre
kirkelige Anliggender. Fra Midten af det fjortende Aarhundrede, efter
den ødelæggende og forvirrende store Mandedød, blive Sporene sjældnere
baade af deres Møder og af deres Statuter. Denne vigtige Indret-
ning laa fra den nævnte Tid under for den samme Lammelse, som ogsaa
da indtraadte i Kirkens Virksomhed i det Hele og i de fleste andre
Samfundsordenens Grene.
Kirkens fuldkomne Fritagelse for Statens Byrder var heller ikke
stadigen afgjort ved Overeenskomsten til Tunsverg. Da Ledingsskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
