Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indre Landsstyrelse. 209
Ufuldkommenheden ved den nu beskrevne Embedsvæsenets Indret-
ning maatte nødvendigviis ved mange Leiligheder træde klart for Dagen.
For nogenlunde at bøde herpaa brugte Kongen ——— og det allerede tid-
lig ——, naar han længe havde været hindret fra personligen at overfare
en vis Deel af sit Rige, da at sende derhen en eller anden af sine
mest betroede haandgangne Mænd, til hvem han for denne Sendelse
overgav den kongelige Myndighed i denne Landsdeel, baade med Hensyn
,til Udførelsen af Kongedommets Skyldighed og til Opborselen af dets
Rettigheder til Bedste for Kongen. Denne Mand sagdes da at have
Kongens. Syssel eller Forretninger (at hafa konungs syslii) i den
ham anviiste Landsdeel; —— deraf hans Nain Sysselmand (sy’slu—
ma6r), hvilket dog brugtes i Fleng med andre eenstydende, men min-
dre bestemte, som konungs umbodsma61", lconungs erendreki. Han
optraadte med en Myndighed, som Lendermændene ikke mindre end Aar-
mændene maatte bøie sig sor, og som de tilstedeværende haandgangne
Mænd maatte finde sig langt mere opfordrede til at understøtte, end
den af dem oftest overseede Aarmands. Hans Stilling kunde i saa
Maade lignes med den, som Jarlen efter Harald Haarsagers Bestem-
melse skulde indtage.
Men Sysselmandens Myndighed var oprindelig, som sagt, almin-
deligviis indskrænket til den bestemte Sendelse og ophørte i det Øieblik,
Kongen fandt denne overflødig Hans Forretning var saaledes i sin
Oprindelse langt fra at være noget fast Embede. Hertil forandredes
den imidlertid efterhaanden Først synes faste Sysselmænd at være
tilskikkede i de Dele af Riget, hvor Kongen paa Grund af deres
afsides Beliggenhed sjældnest personlig kunde være tilstede f. Er. paa
Haalogaland, i Jcemteland o. fl. Senere fandt Kongerne det stem-
mende med Kongedommets og Rigets Tarv at have saadanne faste Em-
bedsmænd af høiere Anseelse i alle Landets Egne. Ved Midten af
det tolvte Aarhundrede synes Sysselmandsembedet allerede at have været
temmelig almindeligt over hele Norge
Længe var dog, som det lader, enhverSysselmands Omraade kun
bestemt for hans Person, snart et heelt Fylke, snart en Deel af et saa-
dant, større eller mindre. Først i det trettende Aarhundrede finder
man i enkelte Landsdele, f. Ex. i Viken, Spor til en fast Sysselind-
R. Keyser Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen. l4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
