- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
210

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.

deling, uden at dog en saadan paa meget nær endnu var almindelig
over det hele Land. Fra det fjortende Aarhundrede derimod synes
Landets almindelige Jnddelinxi iSysler at have vundet Stadighed.
I nogle Landsdele faldt da Sysselinddelingen sammen med den gamle
Fylkesinddeling, men paa andre Steder ikke. Det lader overhovedet,
som om fra den Tid af aldrig en fast Syssel har omfattet meer end
eet Fylke, men at derimod oftere eet Fylke har udgjort to eller end-
ogsaa flere Sysler. I den sydøstlige Deel af Landet finder man, at
Sysselinddelingen mange Steder har krydset den ældre Fylkes-
inddeling og saaledes har virket til at bringe denne sidste i For-
glemmelse.

Ved Sysselmandsembedets Opkomst foregik en Hovedform-
dring i det hele norske Embedsvæsen. Sysselmændenes Stilling var
langt anseeligere og mere ærefrygtbydende end Aarmændenes, hvilke nu,
forsaavidt de vedbleve,- bleve hine underordnede Mænd af de bedste
Ætter fandt det baade hæderligt og fordeelagtigt at modtage Kongens
Syssel, og selve Lendermændene fandt det ikke under sin Verdighed at
indtræde i en Stilling, der forøgede deres Myndighed ligesaavel som
deres Jndtægter. Det blev endogsaa mod Slutningen af det tolvte
og i det trettende Aarhundrede, som det lader, Negelen, at Kongens
Syssel i de enkelte Fylker eller Fylkesdele overdroges de anseeligste og
af Kongen mest yndede der hjemmevaerende Lendermænd, og disse fik
derved, hver inden sit Omraade, en afgjort Overvegt over de øvrige
Lendermænd· —

Paa denne Maade smeltede efterhaanden Sysselmands- og Len-
dermandsmyndigheden sammen, eller den sidste fordunkledes« af den første
Idet saaledes, næsten uformerkt, et nyt Forhold indtraadte, som var
det ældre ganske modsat, blev Kongedømmets Indflydelse som styrende
Statsmagt befæstet og gjennemført ogsaa i Samfundets engere Kredse,
medens den patriarchalske Magt, og med den de mindre Menigheders
Selvstyrelse, meer og meer tabte sin Betydning.

Da den nye Lovgivning indførtes under Kong Magnus Lagabø-
ter, synes Aarmændene ikkun at have været til som Bestyrere af de for
Kongens egen Regning drevne Kongsgaarde, og deres Navn forsvinder
snart ganske. Sysselmandsembedet derimod vandt nu større og større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free