- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
211

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deri indre Landsstyrelse. f 211·

Betydning i Samfundsordenen, og dets Virksomhed blev nøiere fastsat,
især af Kongerne Magnus Haakonsson og Haakon Magnusson den
ældre. Af den første skede dette deels ved Bestemmelser i den nyere
Landslov, deels ved særskilte Retterboder, istandbragte paa tvende Hov-
dingemoder eller Naadsmoder i Aaret 1273, det ene om Vinteren i
Tunsberg, for Viken ·og Oplandene, det andet om Sommeren i Bergen,
for de·øvrige Landsdele1). Af Kong Haakon Magnusson skede det
især ved den forhen oftere omtalte Retterbod af 17de Juni 13()82).
Af disse Forordninger lærer man bedst at kjende Shsselmandsem-
bedets Beskaffenhed ved Tiden omkring 1300.

Sysselmandsembedet meddeeltes udelukkende as Kongen eller
« af den Statsmagt, der traadte i Kongedommets Sted. Shsselmanden
optraadte i sin Embedskreds paa Kongens Vegne: 1) Som Forkyn-
der og Udøver af alle kongelige Bud og som Søger af alle kongelige
Retssager. 2) Som Nettens Bestyrer (r6tta1-j), i hvilken Egenskab
han havde at paasee Lsovens Overholdelse og Nettens uforstyrrede og
upartiske Udøvelse, foretage alle retlige Undersøgelser og sørge for de
af vedkommende drømmende Magt fældedeDotiimes Iverkscettelse, baade
naar det gjaldt Broder og legemlig Revselse, holde Forbrydere i Vare-
taegt og overhovedet haandhaeve den offentlige Ro og Sikkerhed. 3)
Som Forstander for Landevernet, i hvilken Egenskab han skulde afholde
Vaabenthingene og paasee, at Almuen havde de lovbudne Vaaben, lige-
som og at Ledingsskibene og deres Tilbehor vare i forsvarlig Stand.
4) Som Jadsamler af alle Kongedommets Indtægter, baade Skar,
Landskyld og Voder eller Sag-vre, hvilket alt han ikke alene skulde op-
· bære, men ogsaa med Regnskab besørge Kongen eller dennes høiere
Ombudsmænd, som Fehirden, til Hænde. 5) Som Almuens Formand
og Leder i alle dens Menighedsanligzzender.

Naar Nogen modtog Syssel af Kongen og erholdt sit Sys-
selbrev (sYslubrc’s-k d. e. Embedsbestalling), skulde han afgive til
Kantsleren en skriftlig Forsikkring om tro og redelig Embedsfoisel
samt Ubestikkelighed. Han skulde nemlig love at holde de Eder-, han
for havde svoret Kongerl (som dennes haandgangne Mand-) og hverken
bryde Kongens eller sin egen Ed paa de Kongens Thegner, over hvilke

1) Hirdskraa Kap. 36. NgL. ll, 428 ———432. 2) NgL. .lll«, 74——81.
l4 W

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free