Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
han er stillet, — at være naadig mod dem, som falde i en Forbry-
delse af Uvidenhed eller Nod, men streng mod dem, der handle mod
Loven af Ondskab eller Trods, —— at være mild mod Kofngens Lei-
lændinger, men dog paasee, at Kongedommets Gods blev vel skjøttet,
alt uden at lade sig bestikke ved Gaver eller anden Fordeel, —-— og ende-
lig at sørge for, at Kongens Indtægter bleve rigtig opbaarne, og gjøre
Regnskab for deres aarlige Forogelse eller Mindskning1). — Fordrin-
gen af en saadan Forsikkring i Forening med hyppige Anker i senere
Kongebreve over Sysselmændenes Forsonnnelighed i Almuens Anlig-
gender, samt Forbud mod Udpresninger, Bestikkelser og lignende Mis-
ligheder vise noksom, hvor forskjellig disse Embedsmænds Sty-
relse overhovedet var fra Lendermændenes fordums patriarchalske For-
standerskab. —
For at bedre Tilsyn kunde haves med Sysselmændenes Embeds-
førsel, fastsatte Kong Haakon Magnusson ved Forordningen af 17de
Juni 1308, at der til de Landsdele, hvorhen Kongen ei selv kunde
komme, skulde aarligen sendes to paalidelige Mænd af Kongens Gaard,
hvilke skulde randsage Sysselmændenes Fremfærd og derom underrette
Kongen, samt at Sysselmændene selv paa Kongens Kaldels«e ,jævnligen
skulde indsinde sig hos ham for at give ham Oplysninger om Sysse-
lens Anliggender. Den første Foranstaltning er dog neppe efter Haa-
kons Dage bleven regelmæssigen overholdt; den anden derimod har efter
al Sandsynlighed været bedre iagttaget, især ved Sysselmændenes Til-
stedeværelse ved de større Naadsmoder.
Som en Skyldighed til Kongedommet paalagdes under Kong
Magnus Lagabøter hver Sysselmand at stille iKrigstilfælde et vist
Antal nævnede Mænd, Antallet bestemt efter Sysselens Udstrækning
De skulde stilles til Kongens Tjeneste, men underholdes af Stilleren i
tre Maaneder af Aaret. Dertil føiedes af Kong Haakon Magnusson
den ældre ved Forordningen af 17de Juni 1308 det Paalæg, at en-
hver Sysselmand af sit eget Gods skulde holde Kongen hundrede Mænds
Kost, naar denne var i hans Syssel.
Saalænge Lendermandsverdigheden stod ved Magt, vare, som oftere
forhen-yttret, Lendermænd’ene saa godt som selvskrevne til Syslerne.
1) NgL. 11, 429.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
