- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
213

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den indre Landsstyrelse· . 213·

Efter hiin Berdigheds Ophør synes dens Fortrin i omhandlede Stykke
at være gaaet over paa de tvende øverste Klasser i Hirden: Nidderne
og Svendene eller Væbnerne. Merkeligt er det Tilsagn af Kong
Haakon Magnussisn den ældre, som findes i Netterboden af 1308, at
Sysselmændene, hvis de opførte sig vel i sit Embede, ikke alene kunde
have Haab om selv at beholde Sysselen, saalænge de levede, men og
om at deres Sønner nærmest skulde komme i Betragtning til at blive
deres Eftermirnd Dette Tilsagn kan man vel ansee som et Slags
Godtgjørelse, indrømmet Lendermandsætterne, for hvad de tabte
ved Lendermandsverdighedens Ophør. Løftet, som forresten ikke sindes
af senere Konger at være blevet gjentager eller stadfæstet, havde en
meget betænkelig Side, da det letteligen kunde lede til Syslernes ude-
lukkende Besættelse med Mænd af visse Ætter, især de fordums Len-
dermandsætter, og der er kanskee ikke liden Sandsynlighed for, at en
saadan Fremgangsmaade tildeels har vundet et Slags Hend.

Hvad hidtil er sagt, gjælder nærmest Embedsvæsenet, forsaavidt
den styrende Myndighed angaar, ·i Herederne eller paa Landet. I
Kjøbstæderne, navnligen de større.af disse, der udgjorde selvstændige
Bymenigheder, var iældreTider, saavidt skjønnes,Gjaldkeren(gjald—
kerj) den eneste Embedsmand, hvilken havde at varetage baade Kon-
gedømmets og Bymenighedens Tarv Men senere, og idetmindste fra
den nyere Lovgivnings Indførelse, havde Landets fire større Kjøbstæder
(Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg), ja vel flere Kjøbstæder med
dem, desforuden sine særegne Sysselmænd, beskikkede af Kongen.

Forholdet mellem disse tvende Byembedsmænd, Sysselmand og
· Gjaldkere, synes fra den Tid at have været dette: Sysselmanden
havde nærmest med Kongens Anliggender at gjøre, at søge hans Sa-
ger, indkraeve hans Tilkommende af Skat og Bøder, føre Tilsyn med
Tolds Erlæggelse af de til Kjobstaden kommende fremmede Skibe og
desl. Gjaldkeren havde derimod Bestyrelsen af alleMenighedens
Anliggender, og dette med- Byens Naadmcends Raad og Samtykke;
han havde saaledes at forestaa Bymøderne, udføre de der fældede
Domme, holde Fanger i Varetægt og besørge Forbryderes Revselse,
paasee Orden i Byen med Bygningers Opførelse, Gaderensning, Bagt-
hold og lignende, samt inddrive Bymenighedens Tilkommende af Skat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free