Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Femte Afsnit. De norske Statsiiiagters Samvirken.
og Bøder· Endogsaa Landevernet stod for Byens Vedkommende under
Gjaldkerens Opsyn, og han forestod Vaabenthinget.
Sysselmcendene paa Landet havde til sm Medhjælp, hver, efter-
som hans Syssel var mindre eller større af Omfang, een eller to un-
derordnede Omhudsmænd, kaldte Lensmcend (lksnsmenn«)!s). Disse
beskikkedes af Sysselmanden selv og vare blot at ansee som hans Tjenere,
for hvis Embedshandlinger han var ansvarlig, og hvilke han kunde as-
sætte efter eget Tykke. Imidlertid havde vistnok disse. Sysselmandens
Fuldmægtige, som vi kunne kalde dem, mangen Gang, naar Syslen
var stor, og Sysselmanden selv mindre agtpaagioende eller oftere fra-
værende fra Sysselen, en meer end tilbørlig Myndighed, og det ikke til.
Almuens Baade. Sysselmanden havde desuden almindelig i sin Tje-
neste en Skriver, oftest benævnt Klerk (klerkr), fordi dertil gjerne
toges en Geistlig, eller idetmindste en Mand, som havde faaet geistlig
Opdragelse. Denne Post var af megen Vigtighed, da Sysselmanden selv
udentvivl jævnligen, ja vel oftest, lidet eller intet forstod af Skrive-
kunsten, og saaledes alle skristlige Opsatser Sysselmandsembedet ved-
kommende vare Klerken betroede, og det vistnok i mange Tilfælde uden
noget skarpt Indseende fra Sysselmandens Side. Derfor sandt ogsaa
Kong Haakoii Magnussøn det fornødent, i Netterboden af 17de Juni
1308, at paabyde, at de Mænd, som Sysselmændene toge til sine Kier-
ker, skulde indfinde sig hos Kongen med sit Vidnesbyrd og aflægge ham
en Troskabsed, som Kongeii selv forelagde dem. Hvorvidt denne gavn-
lige Forholdsregel er bleven overholdt længer end under Haakons egen
Negjeringstid, lader sig dog ikke afgjøre.
Af hele denne Embedsvæsenets Indretning synes unegtelig at frem-
lyse, at der, hvad Landet eller Herederne angaar, ei længer kunde være
synderlig Tale om nogen selvstændig fra Bondealmuen selv udgaaende
ordnet Menighedsstyrelse, om end Bonderne fremdeles kunde have et
Ord med at sige, naar Sysselmanden adspurgte dem, eller naar de
stundom indlode sig paa at give sin Villie eller sit Ønske tilkjende ved
oprørske Bevægelser. I Byerne derimod dannede endnu Gjaldkeren i
Forening med Raadmændeiie en Menighedsovrighed, der var den kon-
1) Rb. af Kong Erik Magnussøn fra omkring 1280, § 4. jvfr. Hertug Haakons
Rb. af 23de April 1293§ 7 og 22de Juli 1297 § 15, NgL. Ul, 5. 21« 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
