Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p-
Den indre Landsstyrelse. 210
gelige Sysselmand sideordnet, og til hvilken Ytenighedsanliggendernes
Ordning, for Byens Vedkommende, for en stor Deel var overladt. Paa
Landet veed man ikke om nogen tilsvarende Indretning; her vare Kon-
gens Sysselmænd, især efter Lendermandsverdighedens Ophør, saavidt
skjønnes, eneraadende Øvrighed.
Omkostningerne ved den her skildrede styrendeEmbedsvirk-
somhed bestredes udentvivl til de forskjellige Tider paa en noget for-
skjellixi Maade.
Hvad de kongelige Embedsmænds Underhold eller Lonning
angaar, da toges den i Regelen paa en eller anden Maade af«Konge-
dømmets Gods (ke" konungddinsjns). Aarmændene havde efter al
Sandsynlighed ingen ordentlig Lon, men blot en Deel af det Udbytte,
som de af dem bestyrede Kongsgaarde kastede af sig, hvorhos deres
Udførelse af Kongens Handelsforretninger og den Anledning, hvilken .
gaves dem til- selv at deeltage i disse, som paa en Viis Kongens Han-
delseompagnoner, var dem en Kilde til Vinding. Sysselmændene
derimod bleve ganske vist almindelig lønnede ved kongelig Veitsle,
derved nemlig at kongeligt Veitslegods af Jndt ægt tilet vist Belob
overdroges dem. Naar en vis Forretning var en Sysselmand over-
dragen paa det Vilkaar, at han skulde opbære alle deraf flydende Ind-
tægter for sig selv, mod at betale til Kongedommet en for hele hans
Embedstid fastsat aarlig Afgift, saa kaldtes dette et Len (1(3-n). Saa-
ledes var den Kongedommet udelukkende tilhørende Ret at kræve Skat
af og handle med Finnerne (Finnakerd ok Piunakaup) altid over-
dragen til en af Sysselmændene paa Haalogaland som Len mod en
· vis aarlig A«fgift. Udenfor dette Tilfælde synes dog saadan L-ønnings-
maade i den ældre Tid, før Magnus Laga·bøter, sjælden eller aldrig
at have været anvendt. Saalænge Lendermandsverdigheden stod ved
Magt, og Sysselmaendene i Regelen toges blandt Lendermændene, ud-
gjorde deres Lendermandsveitsle, idetmindste for en Deel, deres Løn.
Hertil kom dog udentvivl altid nogle af de Indtæxiter, der tilhvrte
Kongedommet, eller en vis Deel af disse i det Hele. Da imidlertid
Lendermandsverdigheden ophørte, bortfaldt naturligviis Lendermands-
veitslerne efterhaanden og faldt tilbage til Kongedømmet. Om nu Løn-
ningsmaaden ved Veitsler ogsaa er bleven afskasfet for Sysselmeendena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
