Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
lader sig ikke bestemt afgjøre; men er det skeet, saa har upaatvivlelig
en forøget Andeel af andre kongelige Indtægter traadt i Stedet. Man
maa af flere Udladelser i Tidsrummets Forordninger1) slutte, at den
kongelige Sagore, undtagen Thegngilde og det i Ubodemaal og Fred-
løshedssager forbrudte Gods, har i Landssyslerne været heelt tillagt
Sysselmanden, ligesom man af Bylovene seer, at han i Kjobstaederne
har nydt en Trediedeel deraf, medens Menigheden og Gjaldkeren lige-
ledes hver tog sin Trediedeel2).
At overhovedet Embedsmaendenes Lønninez foregik paa den beskrevne
Maade og ikke udrededes af nogen Indretning, svarende til senere Ti-
ders Statskasse, det var en ligefrem Følge af, at en slig Indret-
ning endnu ikke kjendtes iNorge som afsondret fra Kongedommets
Kasse (k0nungs ke). Derimod findes tidligt Spor til, at de enkelte
Menigheder, baade paa Landet og i Kjøbstæderne, have havt sine sær-
skilte Menighedskasser under Navn af Bondegods (b(’mda,fez)
og Bymandsgods (boejarmannak6). Disse Menighedskasser dan-
nedes deels ved Bidrag, vedtagne og udlignede af Menighederne selv,
deels ved de for visse Lovbrud Menighederne tilfaldende Broder. De
bestyredes af Menighed-ane selv, og deres Gods anvendtes paa Menig-
hedernes egne Anliggender.· Det nærmere Forhold med disse Menig-
hedskassers Indretning og Bestyrelse kjendes ·for det ældre Lovgiv-
ningstidsrum meget ufuldkomment Først ved Magnus Lagabosters
Love kastes et klarere Lys over denne Gjenstand
Man seer, at paa den Tid havde hvert Lagdommes Boiider sin
særegne Kasse under Lagmandens og Lagthingets Bestyrelse. Lagman-
den, een haandgangen Mand og een Bonde førte det nærmere Opsyn
med den3). Ligeledes havde hver ordentlig indrettetKjobstad sin sær-
skilte Kasse under Bylagmandens, Gjaldkerens og Naadmændenes Op-
syn 4). I denne Bykasse indslod ikke alene de Bymenigheden tilfaldende
Bøder, men ogsaa en·vis samme indrømmet Andeel af Byledingen
og den saakaldte Byskat (boejargjald), der udrededes af alle nærings-
l) See f. Ex. Rb. af 17de Juni 1308, NgL. 111, 75 nederst. s) NgL.
11, 286, jvfr. Kong Haakon Magnussons Rb. for Tunsberg af 19de Juli og 23de
Novbr. 1312. NgL. m, 95. 97. s) NL1. m, 1. NgL.11, 33. is) NB1.
m, 1. NgL. 11, 199.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
