Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landeverii. — 225
Derhos var det, under Fredlosheds Straf i Tilfælde af Først-m-
melse, Skyldighed for hver den, der havde sikker Kundskab om, at
et fiendtligt Anfald var iVente, at underrette herolli den nærmeste «
Lendermand Han skulde da strar lade Hærpiil »(hekör) udgaa baade
idet Hered, hvor han boede, og ligeledes til den nærmest boende
Lenderm»and, der atter paa samme Maade skulde besørge Krigsbudet
eller Hærpilen videre. Ved saadant Opbud, da det gjaldt om at
samle i Hast saa stor Magt som muligt paa det truede Punkt, vare
alle vaabenfore Mænd, endog Træle, skyldige at møde frem med Vaa-
ben. Lendermcendene vare her selvnaevnte til Folkets Førere. Dette
var egentlig et Slags Landstormindretning, forskjellig fra den ordent-
lige Leding1)·
Ledingsindretningen var, sine iøinefaldende Ufuldkommenheder uag-
tet, af indgribende Vigtighed for Norge og vedligeholdt sig derfor, efter
Loven næsten uforandret, gjennem hele det ældre Lovgivningstidsrum.
Den vedblev nemlig at danne Grundlaget for Bestemmelsen og Udlig-
ningen af det Almuen paaliggende Krigsstyr eller af den Skar, som
traadte i dets Sted, længe efter at den med Hensyn til selve Krigs-
vaesenet var bleven noget forældet. Allerede i det ældre Lovgivnings-
tidsrum maa man formode, at den tiltagende Brug af større Krigs-
skibe har givet Anledning til, at stundom to Skibreder, med Kongens
Tilladelse, sloge sig sammen til Udrustningen af et større og sterkere be-
mandet Skib istedetfor to mindre. At dette tidlig har fundet Sted, er
saa meget rimeligere, som det kunde skee uden Forandring i den en-
gang lovtagne Skibredeinddeling og Udligningsmaade af Krigsstyret.
Hvad der ikke saa let kunde forandres efter senere Tiders For-
dringer, var den korte Ledingstid og de deraf flydende Ulemper. Den
maatte nemlig, ved Krigsvæsenets videre Udvikling, være til Hinder for
ethvert krigersk Foretagende af noget Omfang. Landets Forsvar kunde
ikke altid indskreneesitil en blot Dækkelse af selve snoeges Kysterz det
maatte ofte, hvis det skulde have nogen Kraft og tillige sikkre Skak-
landene, udstrækkes til. fjærnere Egne, ja gaa over til Angrebskrig·
Men i saadanne Tilfælde vare Kongens Hænder saa at sige bundne.
Han maatte da ordentlig underhandle med Ledingsfolket og dets Førere·
1) ÆGL· 311. 312. NgL. 1, 102 sg. ÆFL. v, 1. NgL. l, 177»
R. Kepler- Norges Stats- oss Netsforf i chiddelaldei«eii. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
