- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
226

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226 Femte Afsnit-· De norfke Statsmagters Samvirken.

Haab om Bytte i Forbindelse med den Tillid og Kjærlighed, som det
maatte have lykkets Kongen at erhverve sig, kunde vel undertiden hjælpe
ham til at holde Ledingshæren samlet ud over den iLoven fastsatte Tid.
Men oftere skede det udentvivl, at Ledingsfolket, uden at lytte til Kongens
Ønske, brød op og vendte hjem, naar Tiden var omme. Sagaerne
vide jævnligen at fortælle herom.

Kongen havde imidlertid, udenfor den egentlige Leding, Midler
til at reise en ikke ganske ubetydelig væbnetMagt. Det var ved Hjælp
af Kongedømmets Jndtægter og af det Tjenesteforhold, i hvilket ikke
alene Hirden, men og Mængden af Lendermændene stode til Konge-
dømmet. Kongen sørgede for stedse at have en Deel store og velrustede
Hærskibe til sin Naadighed, hvilke han bemandede deels med sine haand-
gangne Mænd, deels med frivilligt Krigsfolk, som han selv lønnede og
underholdt, medens det var i hans Tjeneste. Denne Hær kunde han
endnu betydelig forsterke ved særskilt Opbud til de Lendermænd, som
havde kongelige Veitsler, da det i saa Fald var baade en Skyldighed
og Æressaxj for disse at følge Kongen med sine væbnede Huuskarle·
Ofte var en saadan Høvding saa mægtig og indflydelsesrikj i sin Kreds,
at han kunde støde til Kongen med sit eget vel rustede Langskib, fuldt
bemandet deels med hans egne Huuskarle, deels med frivillige Bønder.
Det Folk, som Kongen paa denne Maade reiste, deels ved egne Midler,
deels ved Opfordring til Lendermændene, var oftest bedre væbnet, mere
krigsøvet, og i Negelen en strengere Orden underkastet end Ledings-
folket· Paa almindelige Ledingstoge dannede det Hcrrens Kjerne, og
særskilt udgjorde det en Magt, hvormed ikke ganske Lidet kunde udret-
tes. Det kunde desuden ved Udsigt til Bytte og andre Fordele let
— bevæges til at gjøre en længere Krigstjeneste, end den Loven netop fast-
satte. Under de indvortes Krige bleve disse væbnede Flokke eller —
som man gjerne kan kalde dem —— staaende Hærei Kongernes Tjeneste
meget mandsterke og øvede en mægtig, men ofte tillige yderst skadelig
Indflydelse paa de offentlige Anliggender.

Den ældre- Lovgivnings Bestemmelser angaaende Landevernet gik
temmelig uforandrede over i den nyere Landslov 1), og det uagtet mange

l) Tredie Bolk, NgL 11, 33—47, og det tilsvarende Afsnit i NBl, NgL.
ll,199—210.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free