- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
235

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lovgivning 235

Bud i Landsloven, udkrævedes overhovedet, at den var kundgjort ,
paa Lagthinget, samtykket i Lagretten og derpaa ved Vaa-
bentag, eller som det og kaldtes, ved ret Thingtag« dømt og
vedtagen som Lov forinden og foruden Lagretten d. e. af
samtlige tilstedeværende Thingmænd l). Hvorvidt der forresten til saa-
dan Vedtagelse har været krævet fuldkommen Eenstemmighed eller blot
en vis Stemmefleerhed i og udenfor Lagretten, er ikke ganske klart.

Undtagelse fra den angivne Orden fandt maaskee Sted, naar Be-
stemmelsen blot angik Formen, under hvilken en vis Kongedommet for-
længst tillagt Ret skulde udøves, eller end mere Eftergivelsen af en
saadan Ret til Folkets Lettelse. Da var, som det lader, en Erklcering
mundtlig eller skriftlig, af Kongen for Lagthinget tilstrækkelig En Lov-
beftemmelse af den sidste Art var det udentvivl, som oprindelig nævntes
Retterbod (rc5ttarb6t), nemlig en Bod paa Folkets eller Landets
Net, -— en Benævnelse, som dog efterhaanden udstraktes til enhver fra
Kongedommet udgangen Lovforandring, som den, hvorved en Forbedring
i Retsforholdet i Almindelighed tilsigtedes.

Hvad der paa et Lagthing vedtoges, var naturligviis kun bindende
for det samme underliggende Lagdomme· Var imidlertid den paa et
Lagthing fattede Bestemmelse af indgribende Vigtighed, især i Lands-
retten, da var det sedvanligt, at Kongedommet sørgede for, at den
ogsaa blev forelagt de øvrige Lagthing, af hvilke den da almindeligviis
tiltraadtes eller, som det hed, ,,samtyktes med ret Thingtag« 2). Skjønt
der vel i det Enkelte har fundet ikke ubetydelige Forskjelligheder Sted
mellem de sire Landslove, saa synes de dog i de vigtigste Retsgrundsæt-
ninger at have stemmet med hinanden, og vel især, hvad Landsret-
ten angik.

Mere omfattende Lovforbedringer besørgedes ifølge vedkommende
Lagthings Bemyndigelse af Kongen med de viseste Mænds Naad, fore-
lagdes derpaa Lagthinget og vedtogesaf samme.

Byloven eller Bjarkoretten (Bjarkexjasrr6ttr) fremstod, som
før er omtalt, ved en Tillempning af Landslovene paa Kjøbstædernes,

1) Hkb 9. NLl. 11, 3. NBl. 11, 3. NgL.1, 263.11, 24. 194. Snil, ÆFL.
V, 46. NLl. 1, 5. NgL. 1, 183. 11, 17. 2) See de nys anf. Steder Hkb. 9.
· NLl. 11, 3. NBl. 11, 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free