- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
236

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236 Femte Afsnit. De norske Statstnagters Samvirken.

Markedspladsenes, Fiskerpladsenes og de Søfarendes særlige Forholde.
At Kongedommet i denne Green af Lovgivninkzen har øvet en mere
udstrakt Myndighed end med Hensyn til Landslovene, er sandsynligt
og lader sig forklare af Omstændigheder, som ovenfor ere udviklede.
Alligevel er det vist, at ogsaa her en ikke ubetydelig Deeltagelse har
været levnet Bymændene og været øvet af dem paa deres Bymøder
(m6t), skjønt forresten Formerne, under hvilke dette skede, ere ubekjendte.
At de paa Bymøde samlede Huusbonders Samtykke har været udkræ-
vet, for at en ny Kjobstadvcesenet vedkommende Bestemmelse kunde er-
holde Lovskraft for en vis Bymenighed, synes utvivlsomt. De Lev-
ninger af den ældre Bjarkoret, vi have tilbage, slutte sig, forsaavidt
de ikke angaa Forholde, som udelukkende vedkomme Kjøbstadvæsenet, til
Frostathingsloven; dette er dog muligen kun en Følge af, at den Bjark-
øret, hvortil de høre, nærmest har været indrettet for Nidaros J
sig selv er det sandsynligst, at Bjarkøretten for enhver af de øvrige
Nigets Kjøbstæder vel med Hensyn til Kjøbstadvæsenet i Almindelig-
hed har stemmet med den ovennævnte, men forresten har støttet sig til
og været fuldstændiggjort ved det Lagdømmes Landslov, ihvilketKjøb-
staden var beliggende.

Foruden de sire Landslove og Bjarkoretten gaves ogsaa tidlig en
Lov for Kongens Hird (hjrö1ög), der fra den Tid den blev skreven
Lov, almindelig kaldtes Hirdskraa (hirdskrai). Med denne havde det
imidlertid sm særegne Beskaffenhed Den omfattede ikkun Forholdet mellem
Kongen og dem af hans Undersaatter (k-egna.r), som ved en særegen
Overeenskomst vare traadte i hans Tjeneste som hans haandgangne
og edsvorne Mænd, eller overhoved iForholde, som een Gang for
alle vare underlagte Kongedommets udelukkende Omraade Hirdlo-
ven udgik fra Kongedømmet, tildeels efter Overeenskomst eller
idetmindste Raadslagning med Hirden selv. Men denne Lov kunde
ikke unddrage Nogen fra de almindelige Landslove eller i det Hele op-
stille nogen Undtagelse fra eller Modsigelse mod disse eller den gjæl-
dende Landsret. "

Det synes at have varet en rum Tid fra de fire Landsloves
Jstandbringelse, førend disse bleve skriftlig optegnede. De bevaredes i
Førstningen i mundtlig Overlevering ved de saakaldte Lovmæiid eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free