Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivning. 237
Lovkyndige (laga.menn, lög111en11, lizgspekingar). Først under Kong
Magnus den gode (1()35———1047) omtales,"at den ene af dem,
nemlig Frostathingsloven, er bleven skriftlig optegnet, efter Kongens
Foranstaltning, i en Lovbog, som siden gjennem en lang Aarrække gjemtes
iThrondelagen og kaldtes Graagaas (Gsre-igx-is)1). Tiden, da de
øvrige Landslove først førtes paa Pergamentet, er uvis. Der er al
Grund til at tro, at de ældste norske Lovbøger i mange Maader have
været ufuldstændige, idet de støttedes til og udfyldtes ved en fortsat
mundtlig Overlevering. Landsretten især, eller Kongedømmets og
Folkets gjensidige Rettigheder og Skyldigheder, synes stedse i Norge
langt fuldstændigere at have været bevaret iFolkets levende Minde end
i den skrevne Lov. , «
UnderKong MagnusHaakonsson Lagaboter (11263— 1280)
foretoges, som vi allerede vide, en gjennemgribende Reform i Norges
hele Lovvaesenz og Maaden, paa hvilken denne Omcendring udførtes,
viser bedst, hvilke Grundsætninger dengang erkjendtes gjældende med
Hensyn til Udøvelsen af den lovgivende Myndighed
En Omarbeidelse afNorges ældre Love var, som det tydelig viser
sig, begyndt at forberedes under Kong Haakoii Haakonsson (1217 —-
1263). Flere nye Netsgrundsætninger gjordes gjældende ved denne
Konges Netterboder, hvilke fra først af synes at have været tilføiede
Frostathingsloven, altsaa vel ogsaa først ere blevne fremsatte og
vedtagne paa Frostathinget, — men senere maa have været lovtagne
over det hele Land2). Endnu mere omfattende Forandringer antyder
Udkastet til en ny Lovbog for Jsland, den saakaldte Haakonarbok3),
der dog ogsaa støttede sig til Frostathingsloven, saadan som denne var
bleven formet af Kong Haakon. Alligevel spores ikke endnu i disse
Lovarbeider nogen bestemt Stræben efter en fuldkommen gjennemført
Udbedring af alle Landets Love, eller nogen tydelig Tanke om deres
Sammenstøbning til een eneste Lov. for det hele Land. Hertil bleve
først de afgjørende Skridt tagne i Kong Magnus’s Styrelsestid, hvem
det og lykkedes at udføre Verket.
1) Snorre Magnus d. godes S.Kap.17.Sverr.S. Kap. 117. 2) ÆFL.
Indl. (NgL. 1, 122—128) og NLl. x, 1 (NgL. 11, 174 fg.) jvfr. med Hkb.
9 (NgL. 1, 263). 3) vige 1, 259 —300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
