Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samtid-ten-
Efter at Magnus, som det lader, med de lovkyndigfte Mænds
Biftand, nøie havde gransket alle Landets ældre Lovbøger, indfandt
han sig efterhaanden i Aarene 1267———1269 paa de sire Lagthing ——
paa Gulathing 1267, paa Borgarthing og Eidsivathing 1268, paa Fro-
stathing 1269 — og gjorde paa hvert især Folket opmerksom paa de
Forbedringer, deres Lov tiltrængte, samt, forelagde det de Grundsæt-
ninger, paa hvilke en ny Lov burde bygges. Han fik ikke alene Thing-
mændenes Samtykke til de foreslagne Forbedringer, men Lagthingene
viiste ham endog den Tillid, at hvert enkelt ,,dømte« d. e. ved en i
Doms Form affattet Beslutning overgav sin Lovbog ganske til hans
Behandling, idet man gav ham fuld Myndighed til at ,,borttage og
tillægge, hvad han med de bedste Mænds Raad sandt gavnligt«1).
Ifølge denne udtrykkelige Fuldmagt fra Folkets Side lod nu
Kong Magnus, med de bedste Mænds Naad, uddrage af alle Landets
Lovboger, dog især, som det lader, af Froftathings- og Gulathings-
bogen, hvad han fandt tjenligst, foretog deri de fornødne Afkort-
ninger og Forogelser, bragte det Hele i Samklang og hensigtsmaessig
Orden og dannede deraf en ny almindelig Lovbog· Med denne
drog han nu igjen selv til de forskjellige Lagthing, lod den der oplæse
og fik den paa alle lovtagen som en Lovbog for hele Morge.
Dette skede paa Gulathing St. Hans Dag 1273 eller 1274, k— paa
Frostathing om Sommeren 1274 eller 1275, — paa Eidsivathing og
Borgarthing 1276 eller 12772). Uagtet man endnu beholdt de gamle
Navne paa de enkelte Lagdommers Lovbøger: Froftathingsloven, Gala-
thingsloven o. s. v., saa skjelnede dog disse sig ikke fra hinanden ind-
byrdes undtagen i Thingordningen (j)ingskjpan, pingfararbzilkr),
nemlig i Beftemmelserne om Stedet, hvor Lagthinget skulde holdes, og
om Antallet af Nevndermasndene
Den hidtil gjældende Bjarkoret eller Kjobstadret støttede sig,
som ovenfor sagt, ganske til Landsloven, og var kun afcendret fra
denne, forsaavidt som Kjøbftadvæsenets særegne Natur gjorde det nødven-
digt. Landslovens Forandring under Magnus maatte altsaa drage en
Omarbeidelse af Byloven efter sig. At Kong Magnus til at foretage
1) NLl. Prologus (NgL. 11, 7 fg.) jvfr. med Jsl. Ann. S. 136. 138.
2) NLl. x, 3.. NgL. 11, 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
